At få søskende - lad den store værre lille

Når man er barn og venter på at få en bror eller søster, er en både spændende og svær proces. Det at få søskende indebærer store forandringer for hele familien, men måske først og fremmest for en lille storesøster eller storebror. Glem ikke at lade den store få mulighed for at være den lille fra tid til anden, så vil omstillingen blive lettere og bane vej for en fin søskenderelation.

5 min læst

At få søskende - lad den store værre lilleFoto: Preggers

At blive storesøster eller -bror er en rejse, der tager sin begyndelse under graviditeten, og her kan du åbne op og forberede dit barn på forskellige måder. Det er vigtigt for barnet at få mulighed for at vænne sig til tanken om det nye, der skal ske. Når babyen er ankommet, bliver forandringerne alligevel meget store, så giv tid og kærlighed, så det store barn får mulighed for at føle og reagere på sin egen måde, både positivt og negativt.

Forbered det praktiske og eventuelle nye rutiner i forvejen og lad den kommende bror/søster være med til at hjælpe eller påvirke. Nogle børn synes det er sjovt at pusle med babyudstyret, puslebordet, sengen eller værelset, andre vil bare have at alt skal være som det plejer. Tal om det, der skal ske og sig, at babyen ikke kan gøre så meget i begyndelsen.

Når babyen er ankommet

Et nyfødt barn vil naturligvis tage meget af din tid som forældre, hvilket selvfølgelig også vil påvirke det store barn. Vær indstillet på, at storesøskende kan føle sig lidt udenfor og derfor har brug for endnu mere nærhed i en periode. Han/hun virker måske helt uinteresseret i babyen, for i næste øjeblik at ville kæle og hjælpe den lille baby. Alt efter hvordan det store barn reagerer og hvilken alder hun/han har, når den lille er ankommet, så skal du være lydhør overfor forskellige behov og reaktioner fra dag til dag.

Giv dig lidt ekstra tid til dit store barn og hav ikke for store forventninger i begyndelsen. Fortæl gerne, at babyer faktisk kan være lidt besværlige, så vil dit store barn føle, at du er på hendes/hans side. Hvis I er to forældre, kan I skiftes til at give den store megen opmærksomhed. Når I har meget at se til med babyen, kan du også bede familie eller venner om hjælp, så det store barn ikke føler sig skubbet til side. Det plejer at være godt for den kommende søskenderelation.

Lad den store være lille

Det er ikke ualmindeligt at større søskende - nogle gange helt op til seksårsalderen - reagerer med at ville være lille igen. Dit store barn begynder måske at tale babysprog, vil mades med sutteflaske eller bæres. Det er vigtigt at bekræfte, at det er helt i orden og at du forstår barnet følelser og behov.

Undgå de helt store forandringer, når det handler om dit store barn i den periode. Det kan for eksempel handle om at lægge sutten til side, sove i egen seng eller lignende. At blive storebror/-søster kan få barnet til at føle et behov for at være mindre end sædvanligt, for dermed at føle sig ekstra tryg.

Nogle børn reagerer også med at blive usædvanligt irriterende eller misfornøjede. Bliv ikke vred, men trøst derimod så meget som muligt. Hvis du bekræfter behovene, vil denne periode sikkert hurtigt være ovre. Husk, at det drejer sig om en stor omstilling for det store barn, som har brug for tid til at tilpasse sig den nye situation. Giv den gas med kærlighed og ømhed og det vil løse sig efter et stykke tid.

Sænk kravene

At få og have flere børn indebærer for de fleste familier en ganske lang periode af udmattelse. Sænk kravene generelt, både til dig selv og de ting du mener burde gøres i hjemme og hvad omgivelserne vil mene. Læg hellere din tid og energi på det store barn. Prøv at vise tålmodighed og lad det store søskende føle sig frem i sin egen takt - uden at du stiller krav.

Hvis du selv er helt udmattet, er det en god idé ikke at give babyen skylden, mens dit store barn hører/ser det. Han/hun vil så tro, at det er babyen skyld, når mor eller far ikke orker eller vil lege eller hygge. Koncentrer lidt ekstra om den store, inden du selv hviler eller sover, eller tag en lur sammen.

Madning og amning

Den fokuserede nærhed, som stunderne med amning eller madning indebærer, kan få det større barn til at blive misundelig på babyen. Sørg for, at dit store barn får sin egen stund med dig, inden du skal amme eller made babyen. Så vil dit store barn føle, at han/hun kommer i første række og vil have lettere ved at vise overbærenhed, når du tager hånd om babyen. Nogle gange kan det også være en god idé, at I alle spiser samtidigt og ammestunden kan dermed blive en fælles stund af nærhed.

Søskendekærlighed

Når familien vokser, følges udfordringer og udvikling side om side. Det kan tage sin tid for storesøskende at vænne sig til konkurrencen, hvor kær den lille baby end måtte være. Når den lille altså ikke græder…

Jo færre krav du stiller til den store, desto hurtigere vil børnene sandsynligvis knytte sig til hinanden. Gennem jeres samvær, hvor både leg, kærlighed, skænderier og evnen til at vise hensyn, bidrager til udviklingen, vil søskenderelationen efterhånden fordybes. Som forældre skaber du tryghed for jer alle ved at sætte tydelige grænser og give hver enkelt individ opmærksomhed og nærhed.

Alle børn er og reagerer forskelligt og har lige så forskellige behov for støtte, uanset alder. Jo mere individuel støtte du giver hvert barn, desto mere sandsynligt er det, at den søskendekærlighed du håber på at kunne opleve, vil udvikle sig mellem dem.

Preggers

Skrevet af Preggers

Telefon

Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.

Download Preggers i dag

10k anmeldelser
  • Download
  • Download
  • Download

Mere fra Preggers

Læs populære og relevante artikler.