Klassisk dåb eller moderne navngivning

Mange nybagte forældre fejrer deres barns fødsel med en form for navngivningsceremoni for familie og venner. Den kan være religiøs eller ikke-religiøs, klassisk eller moderne. Uanset, hvad I vælger, er det vigtigste, at jeres barns første fest bliver et uforglemmeligt minde.

2 min læst

Klassisk dåb eller moderne navngivningFoto: Preggers

Dåb er en tradition, som går langt tilbage i historien og egentlig handler om, at den, der døbes, bliver en del af kirken. De fleste forældre vælger stadig at døbe deres børn, men det bliver mere og mere almindeligt at hoppe kirke og religion over og fokusere på barnet og navnet. Hvilken form for navngivningsceremoni man vælger, er op til forældrene, ligesom valg af navn. Skal der serveres eftermiddagskaffe eller en aftenbuffet? Skal barnet have et traditionelt navn eller skal det være mere usædvanligt? I dag er en dåb ofte en personlig babyfest, som ikke så sjældent inkluderer underholdning.

Personligt touch

Det er i dag blevet populært at blande det personlige med det klassiske. At brodere barnets navn på dåbskjolen eller navngivnings-tøjet er både fint og personligt. Hvis I ikke har en dåbskjole, som er gået i arv i familien, kan du måske gøre et godt fund i en vintage butik på nettet og måske dække bord med farmors/mormors broderede duge, familie-porcelænet eller sjovt service fra et loppemarked. Charmerende pakker, sukkersøde kager og andre godter til kaffen og champagnen vil understrege den festlige lejlighed.

Traditionel dåb

En traditionel kirkedåb følger visse traditioner. Det starter med kirkeklokkernes ringen og forsamlingen sætter sig. Følget - forældre, barn og faddere - bliver kaldt op til døbefonden og der bedes en bøn. Derefter indledes selve dåbsgudstjenesten med lovprisning, bøn/trosbekendelse, fadervor, selve dåben samt ønsker om en god fremtid. Formodentlig i nævnte rækkefølge.

Preggers

Skrevet af Preggers

Telefon

Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.

Download Preggers i dag

10k anmeldelser
  • Download
  • Download
  • Download