Kosttilskud – råd til gravide og ammende kvinder

Oplysninger fra National Food Agency, Sweden

Når du er gravid eller ammer, bør du være forsigtig med kosttilskud, urteprodukter, naturlægemidler og traditionelle urtelægemidler. Ofte ved man ikke om de kan være skadelige for fostret eller barnet.

2 min læst

Kosttilskud – råd til gravide og ammende kvinder
Foto: Preggers

Anvend derfor ikke sådanne produkter uden først at tage en samtale med din læge, jordemoder eller sundhedsplejerske.

Der findes produkter, som beviseligt, er uegnede til brug, når man er gravid eller ammer. Men det, der er endnu mere almindeligt er, at der savnes data om eventuelle bivirkninger under graviditet og amning.

Fostre og små børn er mere følsomme end voksne

Fostret og det nyfødte barn kan være mere overfølsomme over for forskellige stoffer end du er. Når det drejer sig om naturlægemidler og traditionelle urtebaserede lægemidler findes der informationer på bipaksedlen og produktets emballage, som viser om produktet egner sig til brug under graviditet og amning. På kosttilskud savnes den type information ofte, blandt andet fordi der ikke findes tilstrækkelig viden om risici ved brug under graviditet og amning.

En del kosttilskud, som indeholder urter, kan være koncentrerede og indeholde store mængder stoffer, som ikke er sikre, når man er gravid eller ammer. Mange gange ved man ikke om sådanne produkter kan være skadelige for fostret eller barnet.

Følg altid doseringsanvisningen

Der er forskel på at anvende kendte og afprøvede produkter, som for eksempel vitaminer, mineraler og sporstoffer, og ukendte produkter. Men selv når det gælder velkendte stoffer, er det vigtigt at følge doserings-anbefalingerne og undgå overdosering.

A-vitamin er for eksempel nødvendig for både mor og foster, men høje doser kan være skadelige. Hvis du er gravid og for eksempel tager multivitaminer, bør du kontrollere, at de højst indeholder 1 milligram A-vitamin per dagsdosis.

Læs indholdsfortegnelsen og anvend kun produkter, hvoraf det tydeligt fremgår, hvor stort indholdet af vitaminer og mineraler er. Tænk også på, at den sammenlagte dosis kan blive for høj, hvis du tager flere forskellige produkter.

Ginseng, algeprodukter og “Calabash chalk”.

Gravide og ammende kvinder bør helt undgå ginsengprodukter, fordi de kan påvirke østrogenniveauerne i kroppen. Vær også forsigtig med algeprodukter, som indeholder meget jod og overdosering kan være skadelig. Forskellige produkter kan indeholde forskellige doser jod, hvilket skyldes, at de kommer fra alger af forskellig art. Det såkaldte Calabash Chalk anvendes mod kvalme af gravide kvinder i Vestafrika. Det kan indeholde høje doser af bly og er derfor direkte uegnet til gravide. Andre navne for produktet kan være “La Craie”, “Argile Nzu”, “Mabele” og “Calabar Stone”.

Swedish Food Agency

Gransket af Swedish Food Agency