Ting, at tænke på, når det gælder mad og drikke

Oplysninger fra National Food Agency, Sweden

2 min læst

Ting, at tænke på, når det gælder mad og drikke
Foto: Preggers

Alkohol

Alkohol føres videre til dit barn via moderkagen. Fostret er mere følsomt overfor alkohol end du er, så hold dig fra alkohol, så snart du tror, at du er gravid.

Indtagelse af alkohol kan føre til abort og forskellige former for skader på fostret, og forskning har ikke kunnet fastslå om der er et alkoholniveau, der er risikofrit for fostret. Hvor følsomt fostret er, beror ikke kun på mængden af alkohol, men også mange andre faktorer: hvornår den gravide kvinde drikker under graviditeten for eksempel, fordi de forskellige stadier af fosterudviklingen påvirkes forskelligt. Hvor hurtigt alkoholen nedbrydes i kroppen kan også være forskellig fra kvinde til kvinde, visse fostre kan ligeledes være mere følsomme på grund af en genetisk sårbarhed. Men kan derfor ikke sige, at der findes en sikker grænse for indtagelse af alkohol under graviditeten.

Lever

Lever indeholder meget A-vitamin, som i høje doser kan skade dit barn. Undgå derfor lever, leverretter og fiskeleverolie. Leverpostej kan du godt spise, den indeholder ikke så meget lever.

Kaffe, te og energidrikke

Kaffe og sort te indeholder koffein, som i høje doser kan øge risikoen for abort. Som gravid bør man derfor ikke indtage mere end 200 milligram koffein per dag. Det svarer til enten to til tre kopper kaffe (1,5 dl/kop) eller fire kopper sort te (2 dl/kop). Også cola- og energidrikke kan indeholde koffein.

Kosttilskud, helsekost, urteteer

Vær forsigtig med kosttilskud, urteprodukter, urtete, naturlægemidler og traditionelle, urtebaserede lægemidler, da man som oftest ikke ved om de kan være skadelige for barnet. Anvend ikke sådanne produkter uden først at tage en snak med din læge eller jordemoder.

Hvis du tager vitaminpiller, er det vigtigt at følge doseringsanvisningen og at undgå overdosering. Sørg også for, at de højst indeholder 1 milligram A-vitamin per dagsdosis.

Du bør helt undgå ginsengprodukter. De er uegnede for gravide. Vær også forsigtig med algeprodukter, som indeholder meget jod. Alt for høje doser jod kan være skadelige.

Læs mere om kosttilskud her.

Vildtkød

Kød fra vildt kan have et højt indhold af bly, hvis bly anvendtes som ammunition under jagten. Og fordi bly kan påvirke udviklingen af børns nervesystem, anbefales gravide og børn under syv år at udelade fars og kødstykker fra det kød, som er tæt ved sårkanalen, hvor kuglen gik ind. Det er derimod godt at spise kød, som kommer fra andre dele af vildtet.

Swedish Food Agency

Gransket af Swedish Food Agency