Skønhedstips og feel-good kneb

Har mor det godt, har babyen det godt! Und dig skønne produkter og sunde stunder, uge for uge.

4 min læst

Skønhedstips og feel-good kneb
Foto: pixabay.com

Uge 4 - Testen var positiv, tillykke! Du kan nu indstille dig på, at du fra og med dette øjeblik skal passe godt på dig selv. Nyd denne mulighed! Du kan lige så godt købe en god, støttende bh en gang for alle, for brysterne bliver straks ømme. Et kneb for større velbefindende er at beholde den på om natten også.

I uge 6 begynder du måske at småspise for at holde blodsukkeret i balance. Hormonerne bløder dit tandkød op, så madresterne lettere sætter sig fast, så vær omhyggelig med tandbørstning, tandtråd og mundskyl for at bibeholde et uimodståeligt smil.

I uge 8 kan hår og hud føles federe, det er østrogenet, som stimulerer produktionen af talg. Føler du dig utiltalende? Så und dig selv en lidt mere luksuøs badelotion, shampoo og hårbalsam. Om nogle uger er din krop i mere balance og dit hår får sin naturlige glans tilbage.

I uge 11 påvirker hormonerne produktionen af melanin, hudens eget farvestof. Fødselsmærker, fregner og hudpletter kan en overgang blive mørkere. Brug cremer og foundation med UV-beskyttelse. Opholder du dig i solen, skal du være omhyggelig med anvendelsen af høj solfaktor.

I uge 13 letter trykket mod urinblæren (midlertidigt) og hvis du har haft det dårligt, begynder det sandsynligvis og endelig at klinge af. Risikoen for abort nedsættes væsentlig. Det kan du fejre med at booke en tid en en skøn ansigtsbehandling.

I uge 15 ses graviditeten stadig ikke - udadtil, men under bruseren kan du begynde at ane mavens runding. Skift badeprodukterne ud til mildere varianter, ikke mindst dem til underlivet, fordi svampeinfektioner er almindelige, når man er gravid. Skift sæben ud med en olie for at mildne eventuelle besvær.

I uge 18 eller deromkring, er tiden (sandsynligvis) inde til den første ultralydsundersøgelse. Måske har du allerede været afsted. En stor oplevelse, hvor det også bliver tydeligt, at skønheden bogstaveligt talt kommer indefra.

I uge 20 har du en halv liter blod ekstra i kroppen. Den øgede blodmængde kan gøre dig mere tilbøjelig til at rødme, men du bliver også mere frisk og naturligt rødmosset.

I uge 21 kan du få brug for et tilskud af jern. Din læge eller jordemoder vil guide dig, hvis det er nødvendigt. Jerntilskuddet kan forårsage forstoppelse, som følgende også kan medføre bumser på hagen og omkring munden. Hold maven i form med tørret frugt og drik ekstra meget vand.

I uge 25 kan man endelig se, at du er gravid. Den øgede vandmængde i kroppen udfylder de fine linjer og giver huden en særlig glans. Men benene kan behøve lidt hjælp. Støttestrømper bliver dit nye hit, og heldigvis findes de i flotte farver, mønstre og modeller.

I uge 32 er det en god idé at sætte farten lidt ned. Fortsæt med at motionere, men behersk dig under træningen og vær opmærksom på, hvordan det føles i alle led og ligamenter/ledbånd. Svømning er et godt og skånsomt alternativ.

I uge 35 øges trykket fra maven og visse former for besvær kan opstå, for eksempel åreknuder. Glem ikke støttestrømperne og læg benene op, når du sidder eller/og hviler.

I uge 36 når maven sit højeste punkt, inden den begynder at synke og atter trykker på urinblæren… Vær bevidst om at få den berømte skønhedssøvn og und dig den luksus at tage en lur, når du føler for det.

I uge 37 er det tid til et frisørbesøg. Der vil gå nogen tid, inden du når eller orker det igen. Hvis du har anlæg for bristninger, så kommer de sandsynligvis nu, mod slutningen af trimester tre. En del får bristninger allerede under første trimester, hos andre dukker de op efter fødslen. Du kan i en vis udstrækning påvirke din huds elasticitet og nedsætte kløen, når huden strækkes ud, ved at smøre dig med gode hudcremer.

Uge 38-42: Fødselstermin! Skønheden hos en nybagt mor med sin lille baby slår alt...

Preggers

Gransket af Preggers