Gravid i uge 19

Længde: 17 cmVægt: 220 g

Barnets udvikling

Basen for mine kommende permanente tænder er ved at opbygges.

Arme og ben har fået de rigtige proportioner i forhold til kroppen og nyrerne er begyndt at producere urin. I hjernen dannes nu flere millioner hjerneceller, som vil fremme min motorik ved at hjernen kobles op til musklerne. Et resultat af dette er, at jeg nu kan gøre bevidste bevægelser, så som at sutte på tommelfinger af egen fri vilje, mmm...

Hvis mor får foretaget en ultralyd, så kan hun måske se det. Det kan også være, at jeg fører hånden frem og tilbage som et lille vink. Hej, hej!

Mors udvikling

Jo tungere og mere fremtrædende din mave bliver, desto mere flytter tyngdepunktet sig i kroppen.

Din tidligere, naturligt centrerede holdning, begynder at blive mere bøjet og belastningen over ryggen øges, ofte med smerter til følge over lænden. Vær opmærksom på din holdning og prøv ikke at svaje, brug mavemusklerne! Hos nogle kvinder mindskes eller forsvinder sexlysten på denne tid, det skyldes de kropslige forandringer eller kvalme. Men sexlysten kan faktisk også blive større en normalt, takket være den stigende blodgennemstrømning i bækkenet.

Fra og med nu, kan du få brug for et tilskud af jern. Lad lægen måle dine værdier og give dig råd herom.

Medforælder

Nu kommer vi til det (for nogle) følsomme spørgsmål om sex!

Hvordan ser det ud på den front? Som med alt andet, så går det op og ned med såvel lyst som tid og muligheder. Det gælder også under en graviditet. Nogle gravide vil gerne dyrke megen sex, mens andre føler sig ukomfortable og undgår helst den form for nærhed. Det kan gå i alle retninger - måske også for dig! Men hvorom alting er, så er det som med så meget andet - det er helt normalt, og det er op til jer selv at føle jer frem, tale om det og få det bedste ud af situationen.

Telefon

Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.

Download Preggers i dag

10k anmeldelser

Mere fra Preggers

Læs populære og relevante artikler til din graviditetsuge.