Gravid uge for uge

Under den første tid i graviditeten føles som at gå rundt med en hemmelighed i maven. Det ses ikke udenpå, men i kroppen syder det af aktivitet. Hvad er de tidlige tegn på graviditet? Hvordan udfører man en graviditetstest? Og hvad sker der med fosteret uge for uge?

Jenny Jansson

Læsetid: 4 min.

Godkendt af Jenny Jansson

Autoriseret jordemoder

Gravid uge for ugeFoto: Preggers

Den magiske forvandling starter ofte med et par ømme bryster. Sidenhen begynder du måske at tisse lidt oftere end du plejer. Er menstruationen ikke forsinket et par dage eller tre? Tankerne begynder at snurre i hovedet. Kan det tænkes, at… eller? Et jag af forventning føles langs rygraden og nysgerrigheden bobler i dig. Du begynder at google efter tidlige graviditetstegn. Ømme bryster, tjek! Tissetrængende, tjek! Udebleven menstruation, tjek! Du bestemmer dig for at vente en uge. Hvis menstruationen ikke dukker op, skal der købes en graviditetstest.

Graviditetstest

En uge går og pludselig står du der på apoteket og ser dig lidt nervøst omkring, samtidigt med at du funderer på, hvilken slags test der er bedst. Hjertet banker og du bevæger dig hurtigt frem mod en æske med en digital test og skynder dig så mod kassen.

Teste nu eller i morgen? Næ, nej, du kan absolut ikke vente. Du åbner ivrigt pakken, læser vejledningen igennem i en fart og tisser på staven. Bagefter sidder du der med testen i hånden, med lukkede øjne. Efter en evighed (et minut eller to) vover du at åbne det ene øje. Og så det andet. Ordet GRAVID slår mod dig. Du kan se, hvad der står, men kan ikke rigtigt fatte det. Du læser instrukserne en gang til og sammenligner med illustrationen på papiret. Langsomt går det op for dig, at du er gravid. Bang! Der gik startskuddet til en helt ny og revolutionerende rejse.

Hvad sker der uge for uge under graviditeten?

Nu er du - cirka - i den femte graviditetsuge og embryoet er ikke større end et knappenålshoved. En stor træthed overvælder dig måske. Det skyldes den ændrede hormonbalance i kroppen, som også gør dig ekstra følsom. Ikke så underligt! I din mave råder nemlig fuld aktivitet. Embryoets lunger er allerede under udvikling og anlæg til arme og ben dannes. Rygmarven, som indtil nu har ligget helt blottet, skal kapsles ind og de første blodceller og blodkar bliver til. Hjertet, som indtil videre minder om et lille rør, begynder at slå. Nu og ugerne fremover forvandles embryoet til et foster, dit kommende barn, med alle funktioner og anlæg til organer på plads.

Efter den tiende uge begynder man at kalde den lille i maven for et foster - en medicinsk term. Så tidligt i graviditeten, inden man har foretaget en ultralydsundersøgelse eller lyttet til hjertet, kan det nogle gange føles helt uvirkeligt, at noget levende faktisk vokser i din mave. I den ellevte uge er fostret knap fem centimeter langt, målt fra isse til numse, altså på størrelse med en klementin, cirka.

I uge 13 er den første tredjedel af graviditeten afklaret, og du går nu ind i anden trimester. Det er nu man plejer at sige, at den største risiko for abort er ovre. Nu kan hun/han bevæge arme og ben og de fingeraftryk, som barnet vil bære resten af sit liv, er nu allerede på plads. Ansigtstrækkene er begyndt at træde frem, men øjnene er lukkede. Fostret begynder nu at ligne et lille menneske.

Fra og med tiden omkring uge 14 kan fostret gribe, rynke på øjenbrynene og lave grimasser. Han eller hun kan måske endda sutte på tommelfinger. Høresansen udvikles i uge 15 og fostret bliver opmærksom på sine omgivelser. Man skulle tro, at livet i livmoderen er stille og roligt. Og jo, det er stilfærdigt, men langt fra lydløst. Fostret kan høre dit blod strømme og dine tarme rumle samt høre når du nyser, hoster, bøvser og ler. Barnet bliver tidligt bevidst om din stemme.

Vel fremme i uge 20 vil cirka halvdelen af graviditeten være ovre, tillykke! Maven begynder at bule ud og måske kan du mærke boblende fosterbevægelser. Din fantastiske hemmelighed i maven begynder at synes - og dermed er det ingen hemmelighed mere.

Jenny Jansson

Godkendt af Jenny Jansson

Autoriseret jordemoder

Telefon

Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.

Download Preggers i dag

10k anmeldelser