Dreng eller pige?
Nej, det er ikke til at vide. Men ifølge gammel overtro fandtes tegn, som kunne afsløre barnets køn. Hvad tror du?
Læsetid: 2 min.
Hvis barnets hjerte slog hurtigt, mere end 140 slag i minuttet, så var det en pige. Det samme gjaldt, hvis moderen havde kvalme de første tre måneder. Havde hun det slet ikke dårligt (og desuden var usædvanligt smuk), blev det en dreng. Derimod kunne drenge fremkalde hovedpine. De ville have salt og proteinrig mad og moderen fik tør hud men fint hår. Ventede moderen en pige, fik hun større trang til søde sager og hendes hud blev mere blød end den plejede. Håret blev på den anden side mere livløst. Mødre, der ventede piger, blev også mere følsomme end mødre til drenge, og de sov på højre side med hovedet vendt mod syd. “Pigemaver” sad højt og var runde, mens “Drengemaver” stak lige frem og sad længere nede. Hvis du ventede en dreng, fik du også flere hår på benene og let kolde fødder.
Det er imidlertid fastslået, at intet af ovenstående er statistisk bevist og derfor må anses som skrøner. Dog er der fortsat mange, som gætter på en dreng eller pige baseret på mavens form og position samt moderens kvalme. Rigtigt eller forkert? Det må du selv afgøre, men en sag er sikker, ingen kan nogensinde være sikker på barnets køn, før det er her (med mindre I, via en undersøgelse, har valgt at få det at vide på forhånd, naturligvis!).
This or That
Tag et skærmbillede og del dit "This or That" øjeblik med os på Instagram! P.S. Husk at tagge os på @preggers.app
Skrevet af Preggers
Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.
Download Preggers i dag