7 tegn, der kan afsløre om du venter tvillinger
Først når du har fået foretaget en ultralydsundersøgelse, ved du med sikkerhed om du venter tvillinger, men inden da kan det være lidt sjovt at kigge på nogle ledetråde. Vi har lavet en oversigt over ting, som kan give et hint om, at du har to babyer i maven. Hvor mange af dem passer på dig?
Læsetid: 2 min.
Godkendt af Jenny Jansson
Autoriseret jordemoder
1. Du har tvillinger i familien
Det er arveligt at få tvillinger, så hvis du virkelig er nysgerrig, kan det være en god idé at kigge på din slægt. Der er især en stor sandsynlighed for at få tvillinger, hvis den kommende mor har et familiemedlem, som er forælder til tvillinger.
2. Du har det rigtigt skidt
Under en tvillingegraviditet har man et usædvanligt højt niveau af graviditetshormonet hCG, hvilket kan betyde, at man rammes af utilpashed og opkast i højere grad end under en “almindelig” graviditet. Man kan dog også vente tvillinger uden at få det helt så skidt.
3. Du er ekstremt træt
Træthed er også et almindeligt forekommende graviditetssymptom, der kan opleves som værende temmelig slemt, når man venter tvillinger. Og her gælder det samme som for utilpashed - alle, der venter tvillinger rammes ikke nødvendigvis af udpræget træthed.
4. Du har gennemgået en IVF
Chancen for at blive gravid med tvillinger er større i forbindelse med en IVF befrugtning. Det forklarer, hvorfor antallet af tvillinger er steget kraftigt de seneste ti år - de er simpelt øget i takt med antallet af gennemførte IVF-behandlinger.
5. Du er over 30
Med alderen øges chancen for at få tvillinger. Når man er fyldt 30, er sandsynligheden for at få tvillinger omkring 1 af 80, hvilket er temmelig meget mere end, når man er under 30.
6. Du får tidligt mave
En tvillingegraviditet ses ofte tidligere end en “almindelig” graviditet, men enhver krop er naturligvis unik. Man kan tage meget på i vægt og omfang tidligt i graviditeten, også når der blot gemmer sig et barn i maven.
7. Du mærker tidligt bevægelser
I forbindelse med en “almindelig” graviditet fornemmer man som oftest ingen fosterbevægelser inden uge 18-20. Ved en tvillingegraviditet kan fosterbevægelserne føles mere og opleves tidligere i graviditeten.
Godkendt af Jenny Jansson
Autoriseret jordemoder
Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.
Download Preggers i dag