At føde tvillinger - sådan foregår det som oftest
Alle fødsler er forskellige, uanset om man føder et eller flere børn. Men når det er sagt, kan det være rart at vide, hvad man sådan cirka kan forvente sig forud for den store dag. Her fortæller vi, hvordan en normal tvillingefødsel foregår.
Læsetid: 2 min.
Godkendt af Jenny Jansson
Autoriseret jordemoder
Det er næsten lige så almindeligt at føde tvillinger vaginalt som med kejsersnit. Din læge eller jordemoder vil hen mod slutningen af din graviditet afgøre, hvad der er mest hensigtsmæssigt for dig og det kan ske, at du får mulighed for at påvirke beslutningen. Den første tvilling, som ligger nærmest fødselskanalen, skal ligge med hovedet nedad for at en vaginal fødsel kan gennemføres.
Cirka halvdelen af alle tvillinger fødes inden graviditetsuge 36, og en del endnu tidligere. En for tidlig tvillingefødsel, vil normalt foregå med kejsersnit og børnene kan få behov for at ligge på neonatalafdelingen den første tid.
En planlagt tvillingefødsel med kejsersnit foregår på samme måde som når et enkelt barn skal bringes til verden. Du får en rygbedøvelse (spinal bedøvelse) og vil være vågen, mens lægen åbner maven og livmoderen med et snit og løfter børnene ud, et ad gangen. Der vil næsten altid være en ekstra jordemoder til stede på operationsstuen, da der jo skal holdes øje med den første tvilling, inden den næste løftes ud. Derefter vil lægen tage moderkagen eller moderkagerne ud og sy snittet sammen.
Lad os gå videre til en vaginal tvillingefødsel. Heller ikke her er forskellen stor, sammenlignet med at føde et barn. I forbindelse med ve-arbejdet, kan du få to CTG-bælter om maven i stedet for et, til overvågning af børnenes hjertelyde og dine veers intensitet. En anden forskel er, at en tvillingeføsel altid anses som værende en risikofødsel. Når tiden er inde og børnene skal fødes, plejer der derfor at være flere personer til stede på stuen: fødselslægen, jordemoderen/-mødre, undersygeplejersker og, nogle gange, en anæstesilæge og sygeplejersker.
Når den første tvilling er født, kontrollerer fødselslægen med ultralyd, hvordan den anden tvilling ligger, og lægger ham/hende til rette ved at holde om din mave. På dette tidspunkt er det helt normalt, at veerne har aftaget noget i styrke og du kan derfor få smertestillende drop i armen. Du tror måske nu, at en tvillingefødsel er dobbelt så besværlig for dig som mor, men det sjældent tilfældet. Faktum er, at den anden tvilling hurtigt og let kommer ud, fordi den første allerede har banet vej, så at sige.
Godkendt af Jenny Jansson
Autoriseret jordemoder
Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.
Download Preggers i dag