Gravid i uge 27

Længde: 36.5 cmVægt: 900 g

Barnets udvikling

Tarmene er vokset og burde nu kunne tage imod modermælk.

Mine smagsløg er også udviklede og jeg kan fornemme, hvad mor spiser, fordi fostervandets smag ændres alt efter, hvad hun spiser. Min koordinationsevne er forbedret og jeg kan få fat i mine fødder og føre mine hænder op til munden.

Jeg får mere og mere underhudsfedt, men huden er ikke helt fyldt op endnu. Mine øjenvipper er blevet lange og musklerne i arme og ben er betydeligt stærkere. Skulle blive født nu, har jeg gode chancer for at overleve. Men hver uge gør en stor forskel, så jeg bliver gerne her i den trygge mave et stykke tid mere.

Mors udvikling

Din krop påvirkes meget af din graviditet, så det er bedst at holde en god grundkondition.

Motion forbedrer konditionen og øger dit velbefindende. Du behøver ikke træne hårdt, en daglig cykel- eller spadseretur skal kunne gøre det.

En del kvinder rammes af åreknuder, slingrende eller knudeformede udposninger af blodårerne, som kan opstå på benene, i underlivet eller i endetarmen (hæmorroider). Åreknuderne plejer at forsvinde efter fødslen. Måske oplever du også smerter eller en sovende fornemmelse i hænderne. Dette kaldes Karpaltunnelsyndrom og skyldes at mere og mere væske opsamles i vævet, hvilket skaber et tryk omkring nerver og sener. Det kan føles ubehageligt og få fingrene til at "sove". Som oftest er det værst om morgenen, i løbet at dagen, når du bruger dine hænder, bliver cirkulationen bedre og generne aftager. Har du vedvarende problemer, så kontakt din læge og bed om hjælp. Du kan få nogle øvelser og eventuelt skinner, som vil lindre generne.

Medforælder

At motion er af stor vigtighed er unægtelig en kliché.

Men, som man siger om klichéer, så er der altid en grund til, at man gentagne gange taler om dem. Prøv at komme ud. Alle har jo brug for at bevæge sig lidt, en spadseretur, cykeltur eller - ifald din partner ikke føler sig for tung og øm - en tur i træningscentret. For det kan tænkes, at en lidt mere anstrengende periode er under opsejling, så gør det nu! Der er ikke lang tid tilbage...

Telefon

Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.

Download Preggers i dag

10k anmeldelser

Mere fra Preggers

Læs populære og relevante artikler til din graviditetsuge.