Afslutning af mælkeproduktionen

I de fleste tilfælde sker afslutningen af amningen successivt, i takt med at barnet overgår til flaske eller mad. I andre tilfælde kan det blive nødvendigt at slutte brat og ikke få mulighed for en langsom nedtrapning. Det kan for eksempel være fordi moderen eller barnet bliver meget syg eller der opstår komplikationer med amningen, så moderen ikke orker fortsætte.

Ingela Ågren

Læsetid: 2 min.

Godkendt af Ingela Ågren

Certificeret jordemoder

Afslutning af mælkeproduktionenFoto: Preggers

Visse kvinder har allerede inden fødslen bestemt sig for ikke at ville amme. Fordi amningen er styret af udbud og efterspørgsel, aftager mælkeproduktionen, når barnet sutter mindre på brysterne. Hvis du allerede inden fødslen ved, at du ikke skal amme, så kan du lade brysterne være efter barnet er født. Hvis du ikke stimulerer brysterne, vil mælkeproduktionen forsvinde, men det kan spænde og give meget ømme bryster de første dage efter fødslen, men de bliver bløde igen efter nogen tid. Det er helt normalt at lække lidt mælk den første tid, men det plejer at aftage efter kort tid.

Når du ønsker at afslutte mælkeproduktionen, kan det være godt med en sports-BH eller en anden stabil BH. Undgå bøjler i BH’en, fordi de kan øge risikoen for ophobning af mælk i brysterne. Hvis brysterne er spændte og gør ondt, kan det blive aktuelt med smertelindrende medicin, som for eksempel paracetamol- eller ibuprofen-tabletter. Er du i tvivl, kan du spørge på apoteket. Spændinger og smerter plejer at fortage sig efter 3-5 dage. Hvis det gør meget ondt og du gerne vil lette trykket, kan du prøve at hælde varmt vand i en skål eller et vandfad og dyppe brystvorterne i det, så får mælken mulighed for at løbe til og ud, uden at brystvorterne stimuleres. Du kan også taget et varmt brusebad og stryge over brysterne, uden at håndmalke. Får du alligevel brug for at malke brysterne, så brug en pumpe eller hænderne, men kun til fornemmelsen af ubehag ophører, ellers vil brysterne blive stimuleret til øget mælkeproduktion.

Ingela Ågren

Godkendt af Ingela Ågren

Certificeret jordemoder

Telefon

Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.

Download Preggers i dag

10k anmeldelser