Modermælk – sådan fungerer det

Inde i brysterne findes hulrum, såkaldte alveoler, hvori de mælkeproducerende celler findes, samt mælkekanalerne. Mælken dannes i alveolerne og transporteres siden frem til brystvorterne via mælkekanalerne. Mælkekanalerne vokser under graviditeten, alveolerne vokser i antal og blodtilstrømningen til brysterne øges. Det mærkes ved at brysterne bliver større og man kan få flere synlige blodkar på brysterne. Brysternes størrelse har ingenting at gøre med, hvor godt de producerer mælk.

Den allerførste mælk dannes allerede i brysterne under den tredje graviditetsmåned. Det sker ved hjælp af det mælkedannende hormon prolaktin. Den kaldes for råmælk eller colostrum (latin). Råmælk er den mælk den lille baby får de første dage af sit liv. Råmælken indeholder mere protein, mineraler og vitaminer end den modne mælk, samt immunglobulin, som styrker barnets immunforsvar. Efterhånden overgår råmælken til den modne mælk, som har et højere indhold af laktose og fedt.

Prolaktin frigøres når babyen ammer og stimulerer til mere mælkedannelse. Produktionen styres af udbud og efterspørgsel. Sutter barnet ofte eller i lang tid ad gangen, vil kroppen producere mere mælk. Det er sådan kroppen tilpasser sig barnets behov.

Når barnet sutter - eller nogle gange, inden barnet griber fat - stiger niveauerne af hormonet oxytocin hos moderen. Oxytocinet sætter uddrivelsesrefleksen i gang. Så presses mælken fra alveolerne via mælkekanalerne ud mod brystvorten og brystet tømmes mere effektivt. Uddrivelsesrefleksen kan føles som stikninger i brystet og kan nogle gange gøre ondt, mens enkelte kvinder aldrig mærker noget til det. Hvis moderen for eksempel er stresset, urolig eller har smerter, kan uddrivelsesrefleksen påvirkes negativt og mælken får sværere ved at komme ud. At have ro omkring sig, føle varme, være hud mod hud med barnet eller massage, er forhold, der kan lette igangsættelsen af uddrivelsen.