Hvordan får jeg tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler?

Oplysninger fra National Food Agency, Sweden

Det er bedst at få de nødvendige vitaminer og mineraler via kosten, som jo også indeholder andre nødvendige næringsstoffer. Vælg mad, der er rig på D-vitamin, Omega-3 fedtsyre, folat (folsyre) og jern. Disse stoffer er særligt vigtige under graviditeten.

2 min læst

Hvordan får jeg tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler?
Foto: pixabay.com

Gode kilder

  • DHA, en Omega-3 fedtsyre

Fed fisk, for eksempel laks, makrel og sild.

Hvis du aldrig spiser fisk kan du få for lidt af en vis form for Omega-3 fedt (DHA), som du har brug for under graviditeten. Rådfør dig i så fald med din læge eller jordemoder.

  • D-vitamin

Fisk og æg indeholder D-vitamin. Det samme gælder D-vitamin berigede levnedsmidler som mange mælkeprodukter og de fleste margariner. Sollys er også en vigtig kilde.

Hvis du ikke spiser D-vitaminberigede levnedsmidler eller bærer heldækkende tøj, når du er udendørs, kan du få for lidt D-vitamin. Rådfør dig med din læge eller jordemoder.

  • Folat/folsyre

Grøntsager, bønner, kikærter, linser, frugt og bær samt fuldkornsprodukter.

Alle, som kan tænkes at blive gravide, anbefaler man et tilskud på 400 mikrogram folsyre om dagen frem til uge 12, for at nedsætte risikoen for rygmarvsbrok hos fosteret.

Efter uge 12 har folsyre ingen effekt mod rygmarvsbrok. Derimod er det vigtigt, under hele graviditeten at spise mad, som er rig på folat/folsyre, fordi fosterets udvikling og din bloddannelse behøver det.

Læs flere råd om folsyre.

  • Jern

Kød, leverpostej, blodpølse og fuldkornsprodukter. Også linser, bønner, ærter samt grønne grøntsager og nødder indeholder jern.

Selv om du spiser mad, som indeholder meget jern, kan du få brug til et tilskud i form af tabletter. Det kommer an på, hvor meget jern du har lagret i kroppen. Rådfør dig med din læge eller jordemoder.

  • Jod

Du behøver også jod, når du er gravid. Brug salt med jod, men ikke for meget. Mange mineral-, urte- og hav-salte er ikke berigede med jod. Læs på emballagen, inden du vælger.

Swedish Food Agency

Gransket af Swedish Food Agency