Gravid i uge 33

Længde: 43 cmVægt: 2000 g

Barnets udvikling

Jeg har været ret så træt den seneste tid og jeg sover rigtigt meget, faktisk 90-95% af tiden.

Nogle gange bliver mor urolig, når hun ikke kan mærke mig, og mine bevægelser bør ikke gå ned i styrke og antal, men på den anden side, så kan de føles anderledes, fordi der er ved at blive trangt herinde. I stedet for mine tydelige karatespark og skub, kan hun i stedet mærke nogle kraftige puf eller noget, der føles som om jeg strækker mig. Hvis mor fornemmer et afvigende bevægelsesmønster og bliver bekymret, så kan hun for en sikkerheds skyld kontakte jordemoderen eller hospitalet for et ekstra kontrolbesøg.

Mors aktiviteter påvirker også min adfærd og mit aktivitetsniveau påvirkes af, hvad og hvornår mor spiser, hvad hun gør med sin krop og hvilke lyde, der er omkring os. Jeg vokser fortsat og mit behov for protein og fedt vil være stort de kommende uger. Det er bedst, hvis mor spiser en sund og balanceret kost, så vi begge kan få lidt ekstra næring.

Mors udvikling

Dit barn har formodentlig lagt sig til rette forud for fødslen, med hovedet nedad i bækkengangen og med rumpen op mod dine ribben.

Årsagen til denne position er dels hovedet, som er barnets tungeste punkt og tyngdeloven, som sørger for, at dit barns hoved vendes nedad, dels at der nu er plads til hovedet i dit bækken.

Resten af kroppen former sig bedst i den store del af den pæreformede livmoder. At barnet ligger i denne position er også mest fordelagtig for dig, fødslen vil forløbe lettere, hvis hovedet kommer ud først. Mindre end fem procent af alle børn lægger sig i omvendt position, det vil sige med numsen nedad, i så kaldt sædestilling. Jordemødrene og lægerne plejer at kunne se, om babyen ligger i sæde og kan så forsøge at hjælpe barnet med at vende sig. Hvis det ikke fungerer, er det sandsynligt, at I vil tale om muligheden for en fødsel ved kejsersnit.

Medforælder

Sidste uge var I fokuseret på værdien af egen tid, men nu er det tid til at prioritere jer begge!

Det bliver måske lidt trættende nu, men snart får I meget mindre tid til overs. Fokus, opmærksomhed og interesse ligger et helt andet sted. Så ud med jer! Spis middag, deltag i fester eller hvad I nu orker for tiden. Men husk at tænke på ikke at bevæge jer for langt væk, for den lille baby kan faktisk komme, når I mindst venter det.

Og, som sædvanligt, er det dig, der skal være et skridt foran og håndtere de ting, som din partner måske føler er uoverkommelige. Også helt enkle ting, som at tømme opvaskemaskinen, bukke sig ned efter ting eller binde skoene - ting, der kan være en udfordring med en voksende mave.

Telefon

Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.

Download Preggers i dag

10k anmeldelser

Mere fra Preggers

Læs populære og relevante artikler til din graviditetsuge.