Gravid i uge 35
Længde: 45 cmVægt: 2350 g
Barnets udvikling
Alle mine organer er nu klar, også lungerne!
Nu vil jeg begynde at få mere underhudsfedt og så øver jeg mig på alle mine evner, som jeg vil få brug for i livet udenfor livmoderen. Jeg træner min fordøjelse ved at sluge og tisse fostervandet, og jeg øver mine suttereflekser, som er livsnødvendige for at jeg kan tage næring til mig, når jeg er født.
Hvis jeg allerede nu skulle blive født, er det godt at vide, at jeg i så fald ikke behøver intensiv pleje på neonatal-afdelingen. Det, der ville adskille mig fra børn, der er født til tiden, er at jeg endnu ikke har samme energireserver lagret i underhudsfedtet. Det betyder, at jeg iblandt kan behøve hjælp til at holde varmen og få ekstra energi i mig. Når vi nu ligger så meget hud mod hud, holder jeg en jævn temperatur og blodsukkerniveau samtidigt med, at hormonet oxytocin - også kaldet kærlighedshormonet - frigøres, hvilket fremmer vores tilknytning yderligere. Nogle gange kan jeg få brug for lidt ekstra hjælp med maden via en kop eller med sonde, men som oftest klarer jeg helt selv at spise. Vi vil få al den hjælp vi behøver og sandsynligvis skal vi blive nogle ekstra dage på fødeafdelingen, så man kan se om vi har det godt. Med det er utvivlsomt bedre, at jeg bliver herinde lidt endnu, så jeg kan vokse færdig og være helt klar til at møde dig!
Mors udvikling
Nu vil man sikkert kunne konstatere, hvordan barnet ligger, i hvilken retning.
Opstår der usikkerhed er det almindeligt med en ultralydsundersøgelse. Barnet skal helst have indtaget en position med hovedet vendt nedad, hvilket i de fleste tilfælde sker helt naturligt. Nogle børn lægger sig dog i sædestilling, dvs. med rumpen nedad. Skulle det være tilfældet, vil man forsøge at vende barnet, fordi en fødsel med hovedet liggende nedad er bedst for både mor og barn.
Medforælder
Husker du tipset om at fotograferer og dokumentere hele forløbet? Har du ikke været hel god til det?
Ligegyldigt hvor langt du er kommet, så kan det være sjovt at overraske med billeder fra graviditeten! Gør det selv eller få en prof til det i et fotostudio. Hvad du end vælger, så vil I begge blive glade for, at I gav jer tid til det. Og for resten - husk at tage kameraet med i fødselstasken! Mange fine og sjove billeder er taget på fødeafsnittet, og de bliver om noget, sjove og dejlige minder at se tilbage på. Gå ud og spis middag og tal lidt om, hvilke billeder I vil tage - både før, under og efter fødslen.
Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.
Download Preggers i dag