Gravid i uge 36
Længde: 46 cmVægt: 2600 g
Barnets udvikling
Blodcirkulationen fungerer nu som den skal og immunforsvaret er så klart som det kan blive inde i maven.
Også hjernen er færdigvokset og tilstrækkelig moden til et liv udenfor livmoderen. Jeg har sikkert lagt mig til rette i bækkenet og jeg venter utålmodigt på at komme ud. Der er ved at blive vældig trangt i livmoderen og hvis hovedet desuden har indtaget sin rette plads, er det endnu sværere for mig, at bevæge mig. Bevægelserne bliver derfor mere trykkende og glidende, men frekvensen skal fortsat være de samme som tidligere. Hvis mor oplever færre fosterbevægelser, skal hun tale med sygehuset/lægen.
Mors udvikling
Graviditetens sidste uger kan være ganske tunge.
Din krop har gennemgået en stor forandring og længslen efter babyen er stor. Kroppen tager ekstra væske til sig og hænder, fødder samt ben hæver ofte. Bevæg fingrene og læg fødder højt, når du sidder eller ligger og hviler. Går du med fingerringe, kan det være en god idé at tage dem af, inden fingrene hæver så meget, at det ikke kan lade sig gøre.
Barnet synker nu ned i dit bækken, og din vejrtrækning lettes. Bækkenet kan føles mere stabilt, men trykket mod din urinblære øges sandsynligvis. Det er derfor, at en del kvinder har en vuggende gang som en pingvin i denne fase.
Medforælder
Nu går I sikkert bare rundt og venter og venter og... venter lidt mere.
De mest praktiske ting plejer nu at være løst (og er de ikke det, så gå ikke i panik - I når det). Derimod er det simpelt hen en god idé at være lidt praktisk - hvordan ser I på den første tid? Vil I have besøg med det samme? Hvem har ansvar for hvad, når I igen er hjemme? Planlægning kan måske være svær, men en strategi er altid god at have. Og da fødslen faktisk kan gå i gang når som helst, så hav altid telefonen med dig, både på jobbet og når du er ude. Og skip alkoholen, vent til babyen er kommet - så kan I skåle med hinanden!
Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.
Download Preggers i dag