Hvordan bliver man egentlig gravid?

For de fleste tager det et års tid at blive gravid. Hvis du gerne vil være gravid, plejer det generelle råd at være et regelmæssigt samliv med vaginale samlejer et par gange om ugen. Det er mindre stressende og belastende, hvis du lader kalenderen ligge og ikke tænker alt for meget på, hvor i menstruationscyklussen du befinder dig. Cirka otte af ti kvinder, som regelmæssigt har samleje, bliver gravide indenfor tolv måneder. Størst chance for at blive befrugtet har du, når I har vaginalt samleje i forbindelse med ægløsningen. Det kan dog være svært at vide, hvornår ægløsningen finder sted.

Når et æg er modent, løsnes det fra æggestokken og opfanges af æggelederen. Det sker en gang om måneden, cirka to uger inden menstruationen. Ægget i æggelederen kan blive befrugtet af et spermie. Når et æg har forladt æggestokken, skal det dog befrugtes af et spermie indenfor et døgn. Spermiet kan overleve i æggelederen i cirka fem døgn og vente på et æg.

Befrugtningen

Når æg og spermie forenes påbegyndes dannelsen af et embryo, og det er det, der kaldes befrugtning. Embryoet udvikles sidenhen i moderens mave og bliver til et foster, som så bliver til et barn, når det fødes.

Spermierne dannes i testiklerne. Når manden får udløsning, kommer spermierne ud gennem hans penis og kaldes sæd, det vil sige en blanding af spermier og forskellige væsker fra sædblærerne og prostatakirtlen. I forbindelse med mandens udløsning svømmer spermierne ind i skeden, et par millimeter per minut, op gennem livmoderen og ud i æggelederne. Der er millioner af spermier i en udløsning, men til sidst er det blot et enkelt spermie, der kan komme ind i ægget og befrugte det.

Når ægget er blevet befrugtet, begynder cellerne straks at dele sig. De bliver til flere og flere indtil der dannes en lille klump af celler. Celleklumpen fortsætter med at bevæge sig gennem æggelederen til livmoderen, hvor den sætter sig i livmoderens slimhinde cirka en uge efter befrugtningen, og en del af celleklumpen vokser sig fast i livmodervæggen. Den del af celleklumpen, som sætter sig fast der, vil udvikles til moderkagen, der giver næring til fosteret i livmoderen. Den anden del af celleklumpen kaldes embryo. Det er de celler, der med tiden vil blive til et barn. Både æg og spermier indeholder arveanlæg, og det er spermiets arveanlæg, der bestemmer, hvilket biologisk køn dit barn får.

Tvillinger

Nogle gange sker det, at to æg modnes og løsnes samtidigt, og så kan det blive til toæggede tvillinger, hvis begge æg befrugtes. Hvis et befrugtet æg deler sig, så der dannes to embryoer, kan det blive enæggede tvillinger. I meget sjældne tilfælde kan ægget dele sig i tre embryoer og blive til trillinger.

Alternativ befrugtning

Hvis befrugtningen ikke fungerer gennem samleje i skeden, kan det i stedet ske gennem insemination. Det indebærer, at spermier sprøjtes op i livmoderen ved hjælp af en sprøjte og en plastikslange.

Befrugtning kan også ske ved hjælp af reagensglasbehandling, også kaldet IVF (in vitro fertilisering). I så fald tager man et modent æg ud fra æggestokken og befrugter det med spermier udenfor kroppen. Derefter sættes det/de befrugtede æg tilbage i livmoderen.