Tid til en spadseretur eller en shoppingrunde i byen? Her er de ting du IKKE må glemme at tage med.
Bleer og vådservietter. I begyndelsen vil det være nødvendigt at skifte ble ganske ofte. Derfor er det en fordel at være veludstyret, når I er på farten. Husk også at nedpakke ting som f.eks.fryseposer til de brugte bleer. Slå knude på poserne, inden du kaster dem i en affaldscontainer eller tager dem med hjem, hvis der ikke er en skraldespand i nærheden.
Læsetid: 2 min.
Ekstra skiftetøj
Når din baby savler, kaster op eller hvis bleen lækker, så er det dejligt at kunne skifte til tørt og rent tøj. Hav derfor altid ekstra skiftetøj med i pusletasken.
En bomuldsble
En tynd bomuldsble eller lignende er ikke kun anvendelig til aftørring af savl eller som putte-, sutteklud i vognen, men også som afskærmning, når du ammer og dermed kan give dit barn ro ved spisetid.
Vaskeklude
Hvis din baby kaster op eller du hurtigt behøver tørre dig af, så kan små vaskeklude af frotté være en ven i nøden.
Sutter
Pak nogle ekstra sutter ned i pusletasken og i vognen, så du er klar, hvis der skulle udbryde panik.
Smarte zipposer
Majssnacks eller brødbidder holder din baby beskæftiget. Læg dem i små zipposer, som kan genlukkes, så er der styr på tingene og maden kan holde sig frisk.
Sjovt legetøj
Knitrende stofbøger eller legetøj, der piber er et hit. Ting til at lege med såvel i vognen som under spisepausen.
Snacks til dig
Det vil blive til mange, lange spadsereture med barnevognen. Med nogle mellemmåltider som frugt, nødder og vand, undgår du lavt blodsukker.
Mobiloplader
Måske lytter du til podcasts, mens babyen sover, og pludselig er batteriet i bund. En mobiloplader eller powerbank er et must.
Tips! Glem ikke håndsprit. Perfekt, når du vil rengøre dine hænder og legetøjet.
Skrevet af Preggers
Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.
Download Preggers i dag