Lystfyldt leg eller udmattende udfordring?
Der er både for- og bagdele med sex under graviditeten. Lad dig inspirere og blive bekræftet.
Læsetid: 2 min.
Sex kan blive et hot emne når man er gravid, med for- og bagdele i en salig blanding. Fordi du allerede venter dig, behøver du ikke bekymre dig om at blive gravid eller ikke blive det, og det kan føles meget befriende. Dine væv er hævede og blodfyldte fordi hormonerne danser rundt i din krop, hvilket kan få lysten til stige. Men hormonsvingningerne og de kropslige forandringer kan opleves på forskellig vis af dig og din partner, I misforstår måske hinanden og får svært ved at time jeres forskellige behov. Det er almindeligt, tal om det! Den øgede følsomhed, den voksende mave og eventuelle graviditetskramper kan også indebære visse fysiske begrænsninger. Nogle gange har du simpelthen ikke lyst. Det er også helt ok. Men det er af stor vigtighed, at I kommunikerer og er ærlige overfor hinanden, så I bedre kan forstå hinanden.
Pludselig er du og din partner heller ikke alene i sengen mere, det er som om nogen… “ser med”? Måske rammes I af en form for rolleforvirring. Er det ok at opføre sig sådan som forældre? Hvis I hen ad vejen også bliver bekymrede for om samleje kan skade fosteret og I dermed mister legesygen og passionen og det bliver lidt forsigtigt og kedeligt i sengen, så tænk ikke mere på det, babyen ligger godt beskyttet og tager ikke skade af sex!
Nogle påstår også at sex kan sætte fødslen i gang, når man nærmer sig terminen. Myte eller ej? Uanset hvad, så er der aldrig noget galt i at blande noget nyttigt med fornøjelse!
Skrevet af Preggers
Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.
Download Preggers i dag