Gravid i uge 24

Længde: 30 cmVægt: 600 g

Barnets udvikling

Lungerne fortsætter deres udvikling og luftvejene er ved at tage form.

Lungerne er det organ, som er længst tid om at blive færdig, og det varer endnu lang tid, inden de er helt udviklede. Men jeg træner allerede nu mine lunger, blandt andet ved at sutte på tommelfinger.

Jeg er stadig temmelig lille og min krop er dækket af dun, som hjælper mig med at holde varmen inde i maven. Når jeg bliver født, vil de fleste hår være væk, men nogle børn kan godt være lidt lodne i begyndelsen. Mit immunforsvar er ved at blive dannet, i form af hvide blodlegemer, som skal bekæmpe infektioner. Når jeg er født, får jeg flere antistoffer, hvis mor kan/vælger at amme mig.

Mors udvikling

Nu kan nye svangerskabssymptomer begynde at vise sig, og visse er måske mindre behagelige end andre.

Fødderne hæver, en besværende halsbrand forstyrrer efter maden, bristninger opstår, maven bliver træg og urinen kan lække, når du griner eller hoster, fordi bækkenbundsmusklerne er ved at udvides.

Måske føler du dig alment forvirret over alt det, som påvirker dig under graviditeten. Meget kan ganske let lindres. Brug støttestrømper og sid med benene oppe, når det er muligt. Undgå stærk mad og spis ikke for store portioner. Drik meget vand, spis fiberrig mad, hold dig i gang og bevæg dig. Regelmæssig motion er både sundt for dig og barnet, og det behøver ikke være det helt store, en spadseretur hver dag, kan være tilstrækkeligt. Lav knibeøvelser hver dag for at holde tæt både under of efter graviditeten. Som bonus kan knibeøvelserne også give et dejligere sexliv.

Medforælder

Nu er det et godt stykke tid siden testen viste positiv, og I har måske vænnet jer til tanken om den nye virkelighed, I snart står overfor.

Fødslen venter forude, og mange tanker dukker op, når den begynder at nærme sig. Sørg for at få talt meget sammen, fortæl din partner, hvilke tanker du gør dig og hvilke forventninger du har. Lyt til hendes tanker, hvad jordemoderen har siger, og måske har I venner, der lige er blevet forældre. Perfekt, for så kan du få alt at vide, både det positive og det mindre positive.

Noget I også kan gøre er at sætte jer ned og sammen planlægge nogle indkøb. Har I kigget på barnevogn? En babyvognstol (et andet ord for en autostol til helt små børn)? Seng? Babytøj? Både tanker og udgifter kan let flyve af sted, så tænk på, at I ikke behøver det hele på en gang. Forhast jer ikke.

Telefon

Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.

Download Preggers i dag

10k anmeldelser

Mere fra Preggers

Læs populære og relevante artikler til din graviditetsuge.