Hvad er kolik? Forståelse og håndtering af spædbarnskolik

At høre en baby græde intenst og længe kan være stressende for hele familien. Kolik er en almindelig tilstand, der påvirker mange spædbørn og deres forældre. Her forklarer vi, hvad kolik er, hvilke symptomer du kan se, mulige årsager og konkrete måder at håndtere det.

Annika Jerkfelt

Læsetid: 3 min.

Godkendt af Annika Jerkfelt

Specialuddannet distriktssygeplejerske

Hvad er kolik? Forståelse og håndtering af spædbarnskolikFoto: Preggers

Hvad er kolik?

Kolik beskrives som tilbagevendende perioder med intens gråd hos en ellers rask baby, uden åbenbar årsag, og som er svær at trøste. De medicinske kriterier er blevet opdateret over tid:

  • I 1950'erne definerede Morris Wessel kolik som mere end tre timers gråd per dag, mindst tre dage om ugen i tre uger.
  • I dag bruges ROME IV-kriterier, som er mere baseret på forældrenes opfattelse af barnets trivsel.

Kolik er almindeligt og oftest ufarligt, men kan være meget belastende.

Tegn på kolik hos spædbørn

Almindelige tegn på kolik kan inkludere:

  • Intens gråd, der er svær at trøste
  • Spændt krop, bagudbøjet ryg, optrukne ben
  • Røde kinder og kraftige spark eller bevægelser
  • Problemer med luft i maven eller besvær med afføring
  • Opkastning efter amning eller flaske
  • Besvær med at falde til ro

At observere disse tegn kan hjælpe dig med at forstå, hvad barnet oplever, og hvilke strategier der kan lindre generne.

Almindelige årsager til kolik

Årsagen til kolik er ikke altid tydelig, men visse faktorer kan spille en rolle:

  • Stramt tungebånd – kan gøre madning sværere
  • Modning af tarmfloraen – nyfødte har endnu ikke fuldt udviklet tarmflora
  • Intolerance over for komælksprotein – kan kræve et midlertidigt mælkefri alternativ
  • Fysiologiske eller neurologiske faktorer – eksempelvis høj følsomhed over for stimuli

Eksperttips: Sådan kan du lindre kolik

Her er nogle konkrete strategier, der kan hjælpe:

  1. Hold barnet tæt – hudkontakt kan berolige både baby og forælder.
  2. Trøst med bevægelse – vuggen, gåture eller bæresele kan give lindring.
  3. Skift amme- eller flaskeposition – undgå at barnet sluger for meget luft.
  4. Blid mavemassage – bevægelser med uret på maven kan hjælpe på luft og tarmbevægelser.
  5. Skab rolige omgivelser – dæmpet belysning, blid baggrundsstøj eller hvid støj kan berolige.
  6. Prøv forskellige madalternativer – ved mistanke om komælksproteinintolerance, diskuter med en børnelæge.
  7. Støtte og rådgivning – tilslut dig forældregrupper eller tal med sundhedsplejersken/børnelægen.

Hvornår skal du søge læge?

Kontakt altid børnelæge eller sundhedsplejerske hvis:

  • Gråden er ekstrem eller ikke aftager
  • Babyen har feber, blod i afføringen eller vægttab
  • Du mistænker intolerance eller medicinske problemer

Tidlig støtte gør genopretningen lettere og kan forebygge komplikationer.

Annika Jerkfelt

Godkendt af Annika Jerkfelt

Specialuddannet distriktssygeplejerske

Mere fra Preggers

Læs populære og relevante artikler.
Telefon

Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.

Download Preggers i dag

10k anmeldelser