Slut fred med trætheden
Du bærer på at barn. Det tager meget kraft og energi samtidigt med, at du skal orke hverdagen. Ikke så mærkeligt at du er træt. Knebet er ikke at kæmpe imod - hvil så meget og ofte du kan.
Læsetid: 3 min.
Godkendt af Jenny Jansson
Autoriseret jordemoder
Frem til uge tolv kan du føle en bedøvende træthed. Du lider måske også af kvalme, som i værste fald forstærkes af transporten til og fra arbejde. På jobbet forventes du at præstere som du plejer, din chef og dine kolleger ved endnu ikke, at du er gravid. De fleste fortæller det ikke før første trimester er afklaret, hvilket kan gøre det svært at få god støtte. En del jordemødre synes, at man derfor bør fortælle om sin graviditet på et tidligere tidspunkt, så man kan få den omsorg og forståelse man behøver i begyndelsen, når alt er nyt og trætheden overvældende.
Det er vigtigt at forstå hvor afgørende søvnen er for almentilstanden, når man er gravid. Mangel på søvn øger blandt andet risikoen for højt blodtryk. Når du er udhvilet, bliver du mere glad og kroppen producerer endorfiner, som får dig til at føle mere lykke og tilfredshed. Sov så ofte du kan og prøv at indhente en dårlig nattesøvn ved at tage en kort lur eller flere i løbet af dagen. Søvneksperter anbefaler måske ikke denne metode generelt, fordi det så kan blive svært at falde i søvn om aftenen, men som kommende mor får du alligevel ikke et normalt søvnmønster. Grib alle de chancer, som byder sig. En ekstra pude bag nakken nedsætter også besvær med halsbrand og lægger du en pude mellem lårene og en under maven, kan du finde mere bekvemme sovestillinger.
Motion er godt for blodcirkulationen, hvilket også nedsætter risikoen for mangel på søvn på grund af uro i benene. Fortsæt med at træne regelmæssigt under graviditeten og hold gang i hverdagsmotionen. At spise regelmæssigt og ikke for meget, giver også en bedre søvn. Spis gerne bananer og valnødder (hvis du ikke er allergisk), som indeholder aminosyren tryptofan, for så vil kroppen danne signalstoffet serotonin, som er god for søvnen.
I takt med at livmoderen og barnet vokser, bliver der mindre plads til lungerne. I de sidste tre måneder kan du derfor opleve at du får åndenød, som også kan komme om natten. Andre søvnforstyrrelser kan være trangen til at tisse, halsbrand, benkramper og så, naturligvis, en aktiv lille baby, som bevæger sig i din mave.
Mod graviditetens slutning er din arbejdskapacitet formodentlig nedsat betydeligt, men samfundet er ikke helt tilpasset dit behov for at sætte tempoet ned. Rådet er at slutte fred med trætheden, hvil dig så meget som muligt og sørg for at få ladet batterierne op. En god graviditetssøvn skaber harmoni og ro, så tag din søvn alvorligt.
Godkendt af Jenny Jansson
Autoriseret jordemoder
Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.
Download Preggers i dag