Enæggede eller tveæggede tvillinger? Sådan ved du det…

Du ved sikkert, at der både kan være tale om enæggede og tveæggede tvillinger. Men vidste du, at det kan være svært at afgøre om tvillinger kommer fra et eller to æg, uden en DNA-analyse?

Jenny Jansson

Læsetid: 2 min.

Godkendt af Jenny Jansson

Autoriseret jordemoder

Enæggede eller tveæggede tvillinger? Sådan ved du det…Foto: Preggers

Enæggede tvillinger kommer fra et og samme æg, der er blevet befrugtet af en sædcelle og sidenhen har delt sig. Enæggede tvillinger har samme DNA - de er med andre ord genetisk ens og derfor altid af samme biologiske køn. Udseendemæssigt kan de også ligne hinanden rigtigt meget, men ikke nødvendigvis.

Tveæggede tvillinger kommer fra to forskellige æg, der er blevet befrugtet af hver sin sædcelle. Tveæggede tvillinger har forskelligt DNA - de er med andre ord ikke genetisk ens og kan derfor være af forskelligt køn. De ligner heller ikke hinanden mere end andre søskende. Der fødes dobbelt så mange tveæggede tvillinger som enæggede.

enaggstvillingar-eller-tvaaggstvillingar-sa-vet-du_1.jpg

Egentlig betyder det ikke noget, om tvillingerne kommer fra et eller to æg. Mange forældre vil dog alligevel gerne vide om deres børn er enæggede eller tveæggede tvillinger. Og det kan man få svar på.

4 måder, der kan belyse om det er enæggede eller tveæggede tvillinger:

  1. Er børnene af forskelligt biologisk køn? Så er de med garanti tveæggede.
  2. Deler børnene moderkage og køn? Så kan det være enæggede tvillinger, men det er ikke sikkert. Enæggede tvillinger kan også have to moderkager. Nogle gange er det muligt at se, om der er en eller to moderkager i forbindelse med en tidlig ultralydsscanning eller ved fødslen, men ikke altid. For at få et sikkert svar, kan man lade moderkagen analysere.
  3. Har børnene fælles fosterhinde - og ingen eller blot to tynde hinder mellem sig? Så er tvillingerne med garanti enæggede. Hvor mange hinder, der er tale om, kan ses ved en ultralydsundersøgelse eller i forbindelse med fødslen.
  4. Har børnene ens DNA? Så er det med garanti enæggede tvillinger. Den sikreste måde at få svar på er, at få foretaget en DNA-analyse. Den er ikke gratis og det er jer som forældre, der skal betale. Man kan finde priser og information om svarforløb på nettet.
Jenny Jansson

Godkendt af Jenny Jansson

Autoriseret jordemoder

Telefon

Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.

Download Preggers i dag

10k anmeldelser