Hav det godt under graviditeten
“Sørg for at nyde nuet!” - hører du måske tit... Men hvad gør man for at kunne nyde sin graviditet?
Læsetid: 3 min.
Der findes mange enkle (og billige!) måder at gøre livet til en nydelse på, når man venter barn. Meget handler om at indse, at det faktisk er tilladt og endda anbefalet - harmonisk mor, som har det godt, harmonisk baby i maven. At dovne har netop nu en positiv betydning og er værd at efterstræbe,
Sæt kryds ved helt tomme dage eller aftener og giv dig tid til at gøre ingenting! Det skaber en ro, både omkring dig og inde i dig og giver dine - sandsynligvis mange - tanker frit spil.
Synk ned i en skøn lænestol og svælg i ugeblade eller nørd løs i tykke bøger om graviditet og børnepsykologi. Længes du efter selskab? På denne tid, hverken vil eller orker du at gå ud og more dig med vennerne. Invitér dem hjem i stedet og arranger en hyggelig filmaften med popcorn og glad latter. Eller lad dine venner købe take away på vejen, så middagen er afklaret.
Tal meget og ofte med det lille væsen i maven og gør det ekstra hyggeligt for jer begge. Tænd lys og fyld op med puder og bløde tæpper. Læs en god bog! Når babyen er ankommet, kan dette føles som den rene luksus, så gør det nu! En kommentar du sikkert ofte hører fra mange småbørnsforældre er, at de ikke kan huske, hvornår de sidst læste en bog… Skift mellem hvile og kreativ aktivitet, nu har du muligheden for, helt legitimt, at svælge i boligindretning, ordne og arrangere samt finde på smarte løsninger forud for babyens ankomst. Det er en nydelse at gøre det fint, fantasere, drømme og forberede, und dig sådanne stunder.
Får du et anfald af energi, så få ryddet op i skuffer og skabe. Gør plads til det nye, det bliver ikke mere sjovt end nu. Det kan også være sjovt at pusle med ting. Køb et fint album, lav collager og skab en historie om din graviditetsrejse. Find på en fortælling om, hvordan du tror det bliver at møde dit barn. Lad din kreativitet blomstre, det kan gøre underværker for dit velbefindende.
Lidt skønhedspleje gør også underværker. Forkæl din hud med skønne cremer, tag et bad (hvis du har badekar) eller gå i svømmehallen. Lad alt det du gør tage sin tid, det er i sig selv en nydelse. Lyt til god musik og slap af. Lav en inspirerende spilleliste som du kan danse til, når du får lyst til at bevæge dig. Lav også en personlig spilleliste med vuggeviser, eventyr og remser til babyen. Måske behøver du selv en lille vuggevise? Tag en lur, mange gange i løbet af dagen, og lad dig ikke stresse, hvis du sover dårligt om natten. Øv dig i at slappe af, både fysisk og mentalt, og prøv at hvile, også når du har uro i kroppen og tankerne snurrer.
Spring opvask og støvsugning over og lad være med at sukke over hormonsvingningerne. Nyd i stedet, at det er tilladt at dovne og glæd dig over, at følelserne lige nu er så stærke. Når det føles besværligt, så tænk på, at det ikke kun er det besværlige som tynger dig, det sjove bliver også endnu sjovere, hvis du vælger den indgangsvinkel.
Skrevet af Preggers
Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.
Download Preggers i dag