Det enorme begær
Cravings er blevet et ord, som ofte anvendes i stedet for “graviditetsbegær”. Hvad har du lyst til? Skumfiduser, løg eller måske jord…?
Læsetid: 2 min.
Godkendt af Jenny Jansson
Autoriseret jordemoder
Man ved ikke helt, hvad fænomenet skyldes, men måske har den enorme trang med den store omstilling i kroppen at gøre. Ting og sager forandres i en periode, på drastisk vis endda, måske gælder det også smagsløgene. Nogle gange kan begæret skyldes graviditetskvalme, man får simpelthen en trang til noget, som kan lindre. Men det kan også være det svingende blodsukkerniveau, der laver kludder og giver dig ekstra lyst til for eksempel frugt eller slik. Trangen kan også skyldes, at kroppen behøver tilskud af visse næringsstoffer og derfor signalerer begær. I ekstreme tilfælde kan det komme til udtryk på de mest mærkelige måder. Det kaldes pica syndromet og indebærer, at man får en trang til ting, som vi mennesker normalt ikke spiser, for eksempel mudder, cement, mørtel eller jord. Fænomenet findes, så vidt man ved, i hele verden, men mange historier indeholder muligvis lidt mere myte end sandhed. Is kan i øvrigt også være en favorit.
Cravings er mest almindeligt i de første 20 uger, men en del kvinder oplever trangen under hele graviditeten. Som med så meget andet, er det meget individuelt. Spis og nyd med sund fornuft, når du er gravid og prøv at udskifte det unyttige begær med et mere nyttigt.
Godkendt af Jenny Jansson
Autoriseret jordemoder
Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.
Download Preggers i dag