Gravid i uge 31
Længde: 41 cmVægt: 1600 g
Barnets udvikling
Mine organer er næsten fuldt udviklede nu, det er lungerne der tager længst tid.
Og så har jeg brug for, at få mere huld på kroppen. Der er ved at blive trangt inde i maven og måske kan mor mærke, at mine bevægelser er ved at ændre karakter. Fra at være kraftige, som slag eller spark, er de nu mere fejende og dovne. Bevægelsesmønstret skal dog være lige så frekvent som tidligere. Hvis mor føler, at jeg bevæger mig mindre end normalt, skal hun tale med sin jordemoder eller kontakte fødeafdelingen for en konsultation.
Ofte synes mor, at det er mere tungt og besværligt nu. Ikke så underligt, for jeg er ganske stor! Men der er stadig nogle uger til, for jeg behøver at vokse lidt mere, inden det er tid til at mødes.
Mors udvikling
Din mave er nu så stor, at den påvirker din evne til at bevæge dig i næsten alt, hvad du foretager dig.
Det er sværere at bukke sig ned, vende sig i sengen eller komme op af sofaen. Din krop er måske også begyndt at reagere med sammentrækninger, når du tager for hårdt fat. Det er et tegn på, at du bør tage den lidt mere med ro.
Du bruger omkring 20 procent mere ilt for hvert åndedrag og behøver mere kuldioxid til sikring af det rigtige iltniveau for dig og barnet. Lungerne skal derfor arbejde hårdere, hvilket medføre åndenød og pusten, så gå ned i tempo! Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig et fødselsforberedelseskursus, så er det nu på høje tid.
Medforælder
Hvordan har du det? Og hvordan synes du, at I har det sammen?
En relation forandres altid, når man bliver - eller skal være - forældre. Det er uundgåeligt. Men som med alt andet, så skal man tale om tingene, tal lidt mere om, hvordan I har det. Den værste I kan gøre lige nu, er at holde tankerne tilbage, for så kan det gå galt, og så kan det briste. Hvis du oplever, at I har været lidt for dårlige til at tale om følelser og andre ting, så tag fat om det nu. Så vil I føle jer mere trygge ved hinanden og helt enkelt udgøre et stabilt team.
Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.
Download Preggers i dag