Gravid i uge 30

Længde: 40 cmVægt: 1400 g

Barnets udvikling

Jeg er nu i konstant udvikling.

Mine fem sanser; følesans, lugtesans, smagssans, høre- og synssans, er nu fuldt udviklede. Tidligere har lanugohåret været en vigtig komponent for min krops varmeregulering, men det forsvinder nu så småt. I stedet er det nu min hjerne og de nye fedtceller, der tager sig af varmereguleringen. Knoglemarven tager sig nu af produktionen af de røde blodlegemer, som leveren tidligere tog sig af.

Skelettet bliver mere og mere hårdt og lunger, hjerne og muskler forsætter deres successive udvikling. Mange børn har nu lagt sig til rette forud for fødslen, mens andre fortsat opfører sig som små akrobater inde i maven.

Mors udvikling

Din voksende mave gør det mere besværligt for dig at finde behagelige stillinger.

Måske sover du dårligt, du skal tisse oftere og søvnen bliver hele tiden forstyrret. Nogle mener, at dette er en normal og vigtig proces for at du kan forberede dig på livet med et lille barn. Spædbørn sover ofte uroligt, vågner og vil have mad. Måske er det kroppens måde at vænne dig til at vågne om natten og håndtere det nye liv, du vil få, når dit barn er født.

Mod slutningen af tredje trimester kan de tidlige graviditetssymptomer komme tilbage. En del kvinder har det skidt og bliver meget trætte. Andre får nye gener, som for eksempel bækkenløsning, der kan hos nogle kvinder kan dukke op i slutningen. Tag det roligt og prøv at slappe af, når det føles tungt. Lyt til din krop og hvil meget!

Medforælder

Nu begynder den kommende moder at mærke, at kræfterne så småt slipper op.

Måske lider hun under den begrænsede bevægelighed, bækkenløsning eller kvalmen der aldrig rigtig vil holde op. Hun har måske også svært ved at sove, hvilket kan betyde, at dagene føles ekstra tunge og anstrengende at komme gennem. Men her er det så, at du kommer ind i billedet og kan hjælpe til, så meget du bare kan med at handle, gøre rent og fikse tingene i al almindelighed. Hun skal faktisk undgå alt for anstrengende fysisk aktivitet og koncentrere sig om at komme ned i omdrejninger og samle kræfter til "den sidste spurt".

Telefon

Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.

Download Preggers i dag

10k anmeldelser

Mere fra Preggers

Læs populære og relevante artikler til din graviditetsuge.