Sådan fungerer menstruationscyklus

Menstruation er en blødning, der kommer fra livmoderen en gang om måneden. Menstruationen står på i cirka tre til seks dage i den første del af menstruationscyklus. En menstruationscyklus plejer at beskrives som perioden fra menstruationens første dag til næste menstruations første dag. Cyklussen er meget individuel. Hvis menstruationen er regelmæssig, er cyklus som oftest 21 til 35 dage - med et gennemsnit på 28 dage. Cykluslængden styres af kroppens hormoner.

Antal blødningsdage, altså det antal dage man bløder og hvor meget man bløder, er forskellig fra kvinde til kvinde. I løbet af menstruationsperioden kommer der gennemsnitligt en deciliter blod, men fordi blodet fortyndes med slim fra livmoderen, kan det opleves som betydeligt mere.

Sådan fungerer menstruationscyklus

Efter en menstruation øges hormonproduktionen i hypofysen. Det er hormonerne, der påvirker æggestokkene og får et æg til at modnes i en blære i æggestokken. I denne blære dannes hormonet østrogen. Når blæren brister, løsnes ægget og ægblæren forvandles til corpus luteum (det gule legeme). Det gule legeme producerer progesteron, et vigtigt hormon, som får livmoderens slimhinde til at vokse og gøre sig klar til at tage imod et befrugtet æg.

Hvis et æg ikke befrugtes og fastgøres i slimhinden, er der ikke mere brug for det gule legeme. Det skrumper så og hormonmængden daler, et signal, som får slimhinden til at trække sig sammen og afstødes som en blødning - en menstruation. Det sker cirka to uger efter ægløsningen og menstruationscyklus starter forfra. Så længe du har menstruation hver måned, har du mulighed for at blive gravid.

Ægløsning under menstruationscyklus

Ægløsningen finder sted cirka to uger før næste menstruation. Man kan også sige, at det sker ti dage efter menstruationens første dag. I forbindelse med ægløsningen løsnes et modent æg fra æggestokken og glider ned i æggelederen. Det er på det tidspunkt ægget kan blive befrugtet af et spermie og tidspunktet, hvor du har mulighed for at blive gravid. Det er østrogenniveauet, der styrer om et æg løsnes eller ej. Er niveauerne for lave, vil et æg ikke løsnes.

En del kvinder kan opleve et vist ubehag eller smerte lang nede i maven i forbindelse med ægløsningen, andre mærker intet til det. Nogle gange kan der komme en smule udflåd - et gennemsigtigt, sejt og tråd lignende slimsekret. Nogle gange kan også en lille blødning, som ikke er en menstruationsblødning, forekomme.

Uregelmæssig menstruation

En regelmæssig menstruation betyder, at den kommer cirka hver fjerde uge. En uregelmæssig menstruation kommer dermed ikke regelmæssigt. En normal menstruationscyklus varierer ofte med nogle få dage fra gang til gang. Først når en menstruationscyklus er længere end 35 dage, kaldes den uregelmæssig. Din menstruationscyklus kan altså variere med nogle dage, uden at være uregelmæssig.

Du kan holde øje med din menstruationscyklus ved at føre dagbog, det vil sige, at du simpelthen nedskriver datoen for din første menstruationsdag. Der findes også apps du kan bruge til at få et overblik. Hvis du har uregelmæssig menstruation, kan det nogle gange være svært at blive gravid, fordi du ikke rigtigt ved, hvornår i din cyklus ægløsningen finder sted. En måde at ramme de rigtige dage på er, at have samleje hver anden dag fra menstruationens afslutning og en god uges tid frem.

En uregelmæssig menstruationscyklus er oftest helt ufarlig. Almindelige årsager kan være stress, præventivmidler og vægtændringer, men det kan også skyldes graviditet, amning eller at du er kommet i overgangsalderen.

PMS og anden besvær

Mange kvinder oplever, at humøret påvirkes i negativ retning to uger før menstruationen og at både bryster og mave hæver. Dette kan skyldes de såkaldte præmenstruelle spændinger, også kendt som PMS.

Også menstruationssmerter og rigelige blødninger kan give besvær. Det er helt almindeligt og kan variere fra menstruation til menstruation. Du kan få begge dele af forskellig grad. Nogle får så intensive smerter, at de ikke kan leve som sædvanligt i de dage. Her kan der være tale om endometriose. Har du det meget svært, er det en god idé med en undersøgelse for at finde ud af, hvad det kan skyldes. En gynækolog vil i så fald undersøge din livmoder og dine æggestokke med ultralyd.

Hvis din menstruation udebliver på grund af stress og uro, behøver du som oftest ingen behandling. Menstruationen plejer at komme tilbage, når der igen er mere ro omkring dig.