En tjekliste til dig, der ikke skal føde

Den kan føles mærkeligt at stå ved siden af under fødslen og ikke rigtig vide, hvad der forventes af en.

3 min læst

En tjekliste til dig, der ikke skal føde
Foto: Preggers

Lav en tjekliste i forvejen, så har du noget at holde dig til og tydelige informationer at koncentrere dig om, når det bliver nervepirrende eller trækker ud. Det er godt nok ikke dig, der skal føde, men fødslen vil også tage på dine kræfter. Lad op inden med megen søvn, mad og hvile. Tænk på dig selv, når tiden er inde, det vil komme jer begge til gode. Tag nogle madder med, kaffe, slik og frugt og spis godt, når fødslen skal til at gå i gang. Du får brug for masser af energi. Glem heller ikke at tage sjove billeder eller videofilme, hvis det viser sig at det virkelig kommer til at trække ud. Her får du hjælp med tjeklisten!

Før hende gennem veerne

Tag tid på veerne. Du kan enten skrive dem ned eller gøre brug af værktøj, en så kaldt ve-måler, som er tilgængelig i forskellige apps. Søg også efter alternativer i forvejen, og find ud af, hvad der passer jer bedst. Her i Preggers kan du blandt andet finde en ve-måler, som I kan teste. Hjælp hende gennem veerne og sig: “Snart når du veernes højdepunkt. Det vender snart. Træk vejret dybt. Du får snart mulighed for at hvile”.

Byd på lækkerier og noget at drikke

Hav vand, energidrikke, madder, frugt, chokolade med mere klar og byd hele tiden til din partner på noget. Hun behøver to deciliter væske i timen. Hold også øje med, at hun tisser regelmæssigt.

Vær opmærksom på anspændthed

Fjern hendes spændinger, hævede skuldre, knyttede næver og spændte læber, straks du ser dem. Mind hende om det ved at sige “skuldre, øjenbryn, pande…” og så videre.

Tag det ikke personligt

Du vil blive afvist, tag det ikke personligt, men vend hele tiden tilbage og spørg, hvordan hun har det, tilbyd massage eller andet. Hendes behov og følelser vil variere under fødslen og kan komme endog meget stærkt til udtryk. Husk, at det ikke er rettet mod dig eller jordemoderen og at det er ikke usædvanligt, at I må udstå nogle hårde ord…!

Vær talerør

Fremfør ønsker og spørgsmål til jordemoderen, vær din partners talerør, når hun ikke selv orker at kommunikere. En urolig mor har hele tiden brug for bekræftelse og vide at alt er i orden. Vær tålmodig!

Nyd det også

Glem ikke, at I fejrer en fantastisk fødselsdag. Lyt til god musik, som I har valgt til netop denne dag og nyd det der foregår.

Opmuntring og påmindelse

Når det bliver rigtigt svært, så mind hende om, hvorfor I er der: “Snart skal vi møde vores baby!”. Vær opmuntrende og fortæl, hvordan det går: “Nu har du åbnet dig en centimeter mere!” Mind hende om, at hun snart er i mål: “Tænk en gang, nu kan jeg snart ringe til din mor og fortælle…”!

Preggers

Gransket af Preggers