Begynd med smagsprøver

Hvornår kan jeg begynde?

Har du en baby, som med lyst i blikket følger med i det du spiser og virker alment nysgerrig efter mad, kan du lige så godt udnytte interessen og begynde med små smagsprøver allerede fra 4-måneders alderen. Men giv ikke store portioner, det er ikke meningen, at maden kan udkonkurrere eventuel amning eller modermælkserstatning, men blot give en forsmag på det, der er i vente.

Vil din baby stadig helst vil ligge ved brystet eller have flaske, så haster det ikke. Brystmælk eller modermælkserstatning giver, sammen med D-dråberne, al den næring din baby har brug for de første 6 måneder. Men derefter er det tid til at begynde med små smagsprøver, blandt andet for at babyen kan få den nøvendige jern.

Hvad kan jeg give?

Det er i orden at give det meste, der har en blød konsistens, som for eksempel blødkogte grøntsager, laks, kylling, kartofler, kogte røde linser, grød, æggestand, frugt og bær. Tænk på, at jo flere smage og konsistenser babyen får mulighed for at prøve i løbet af sit første leveår, desto bedre. Ved at prøve om og om igen lærer man som barn at værdsætte ny mad. Generelt er det jo sådan, at jo yngre børn er, des færre prøvesmagninger skal der til, før den “sidder i skabet”, men det kan variere meget fra barn til barn. Til at begynde med, er det helt almindeligt at det meste af maden kommer ud af babyens mund igen, nogle gange fulgt af store grimasser - men det behøver ikke betyde, at babyen ikke kan lide maden. Babyen skal blot lære at bevæge tungen på en ny måde, for dermed at få ført maden bagud og videre ned i hals og mave. Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager for en baby at lære at spise, ligesom det også kan tage lang tid for nogle børn at lære at kravle, gå og tale. Svensk forskning viser, at visse babyer går fra en skefuld mad til en deciliter på nogle dage, mens andre har brug for et halvt år til den samme rejse - uden det behøver være forkert eller mærkeligt.

Godt at vide om brækrefleksen

Brækrefleksen er en af flere reflekser, som babyen har for ikke at få maden galt i halsen. Denne refleks kan let mistolkes og man tror, at barnet er ved at kvæles, men vent lidt og se, hvordan babyen håndterer situationen. Som oftest løser babyen selv opgaven. Refleksen er en del af det, at lære at spise. Hos nogle børn kan brækrefleksen ligge langt fremme i munden, så de får brækfornemmelser ved den mindste ujævnhed i maden. Det løser sig normalt med tiden, men hvis det bliver alt for besværligt, så spørg hjemmesygeplejersken eller jeres børnelæge og find ud af om I skal lave en aftale med en terapeut med speciale i børns madvaner, som kan guide jer.

Er der noget jeg skal undgå?

Undgå honning og anden mad, som let kan sætte sig fast i babyens hals, som for eksempel hele nødder, pølseskind, vindruer og kirsebærtomater. Hold tilbage med salt, fordi det er svært for babyen selv at regulere et højt indtag af salt. Vent også med rødbedejuice og grønne bladgrøntsager til babyen er fyldt et år, men gå ikke i panik, hvis babyen får nogle små hapser, det er ikke farligt at prøvesmage. Undgå grønne kartofler, upasteuriseret mælk, risdrikke og riskiks/-kager, som alt sammen kan indeholde stoffer, som hverken er godt for babyer eller større børn. Vent med at give is, kager, slik og andet som er indbydende, men ikke bidrager med næring. Vent også med at lade babyen drikke helt almindelig komælk. Mælk indeholder godt nok megen næring, men ingen jern, som er et af de vigtigste næringsstoffer for en baby. Væn babyen til at drikke vand til måltiderne.

Hvis du har mistanke om, at din baby får det ubehageligt i forbindelse med maden - det kan være eksem, mavesmerter, diarré, forstoppelse eller opkast - så kontakt lægen og find ud af om det kan handle om en allergi, som måske kræver en nærmere undersøgelse. Hos babyer er allergi mod mælk og æg det mest almindelige. Symptomerne kan variere fra barn til barn, og derfor kan det nogle gange tage tid, inden man forstår, at barnet lider af allergi.

Hvordan gør jeg?

Mange giver smagsprøver i form af puré, købt eller hjemmelavet, men det er ikke alle babyer, der bryder sig om at blive madet. I så fald kan små hapser eller Baby-Led Weaning (BLW) metoden måske fungere. Den går ud på, at man serverer kogt eller ovnbagt blød mad, som babyen kan holde i hånden og gnave af. Tænder er ikke et must, barnet kan selv mose den bløde mad mod ganen.

Uanset hvordan du vælger at introducere mad for dit barn, er det vigtigt, at barnet altid holdes under opsyn under hele måltidet. Spis gerne sammen, så du kan vise, at det er godt og hyggeligt. Du er dit barns vigtigste forbillede!