Postpartum blues, baby blues, maternity blues?
Nu skal I endelig til at tage skridtet ind i denne herlige babyboble, som alle taler om… og alligevel føler du dig måske urolig, irritabel eller bedrøvet? Måske lider du af postpartum blues, baby blues, maternity blues eller - med andre ord - en postpartum depression, også kaldet en fødselsdepression.
Læsetid: 2 min.
Godkendt af Emma Fransson
Autoriseret psykolog
Omkring fire af fem, som har født børn, føler sørgmodighed, uro og ubehag de første fem dage efter fødslen. Det er anstrengende og kan føles mærkeligt at have negative følelser, når man netop har givet liv til et nyt, lille menneske. Tilstanden skyldes med stor sandsynlighed de enorme omstillinger kroppen gennemgår. Under den lange graviditet øges niveauerne eksempelvis af kønshormonet østrogen samt stresshormonet kortisol i kroppen. Når moderkagen har løsnet sig efter fødslen, ræser disse hormoner af sted og de fleste oplever det med sørgmodighed, angst og irritabilitet.
En postpartum blues går over af sig selv, når kroppen tilpasser sig den nye, ikke gravide tilstand. Hvor lang tid det vil tage, varierer fra en dags tid og op til to uger. Hvis det tager længere tid, kan der være tale om en reel depression, altså en fødselsdepression.
For at mindske symptomerne kan du - som ved andre fysiske udfordringerne du måtte have gennemgået - have brug for søvn, mad, små spadsereture og måske en omgang massage eller en varm plaid. Eller noget andet, som du lige nu har brug for, så du kan føle dig tryg og beroliget og dermed lade kroppen komme sig. Mange synes for eksempel, at det er anstrengende med besøg, når tårerne når som helst kan begynde at rinde og uroen fra tid til anden føles ubehagelig tung. Hvis det er sådan du føler, så prøv at udsætte baby-besøgene eller invitér kun personer, som kan støtte dig og hjælpe med babyen en stund, så du kan gøre noget andet, som du har brug for. Føl efter og find ud af, hvad du har brug for!
Det plejer at tage en rum tid, inden rutinerne med en nyfødt er på plads. Vær tålmodig og glem ikke dig selv midt i alt det nye. Også som medforældre kan man føle sig urolig og nedstemt. Her gælder det også om at tage hånd om sig selv, og går der mere end to uger uden det bliver bedre, kan det være en idé at søge hjælp.
Godkendt af Emma Fransson
Autoriseret psykolog
Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.
Download Preggers i dag