Hvad er en normal portion?

Et helt almindeligt spørgsmål, der dukker op, når man skal made sin baby er: hvad er en normal portion for hvert måltid? Det er let at tro, at mængden i den indkøbte babymad/færdigmad giver svaret, men svaret finder du foran dig: din baby!

Sara Ask

4 min læst

Skrevet af Sara Ask

Autoriseret diætist

Hvad er en normal portion?Foto: freepik.com

Hvad der er passende for din baby kommer helt an på dagsformen - hvor bevægelig og vågent barnet er, hvad spiser barnet ellers, hvor meget brystmælk (eller modermælkserstatning) bliver det til på et døgn? - for eksempel. Noget, der kan variere ganske mellem babyer imellem, selv om de er lige gamle. Nogle babyer kan klare noget, der nærmer sig en voksen måltidsordning med almindelig mad, allerede i 8 måneders alderen, mens andre stadig har brystmælk som den hovedsagelige fødekilde, uden der er noget galt med det! Det er derfor en god idé ikke at sammenligne så meget med andre, men derimod at iagttage sit eget barn. Trives barnet? Udvikles han/hun normalt og vokser som forventet? Normal vækst er et godt tegn på, at babyen får tilstrækkelig mad og næring. Hvis der opstår tvivl vedrørende væksten, vil sundhedsplejersken give signal.

Som forældre sker det let, at man, med forskellige metoder, prøver, at få så meget mad i sit barn som muligt, for at være på den sikre side. Det føles trygt, når tallerkenen er helt tom, babymads-glasset er tomt, eller når den sidste dråbe i flasken ryger ned. Men for de fleste babyer i vores del af verden, er det vigtigere selv - og i ro og mag - at lære, hvad der er passende, uden kneb, som kan risikere at køre barnets egne mæthedssignaler over. Forskning viser, at børn har en medfødt evne til at regulere indtaget af energi. De tilpasser sig portionernes størrelse og regulerer indtaget af energi. Jo mere energi, desto mindre portioner vælger de at spise, og vice versa. De påvirkes også af, hvor mange måltider de får per dag: Når babyen får færre måltider, indtager han/hun større portioner end den, der får flere måltider. En evne, der er værd at værne om. Som voksen kan du allerede nu overveje, hvad du vil vælge at servere, mens barnet selv vælger hvad og hvor meget, der skal spises. Nogle dage vil det blive mere og andre mindre, og det er lige som det skal være!

For at babyen helt fra begyndelsen skal kunne øve sig i at genkende maden med alle sine sanser og få mulighed for at lytte til sit indre (sult- og mæthedssignaler), er det bedst med så få forstyrrelser ved spisebordet som muligt. Undgå skærme, legetøj og andet, der vil tage fokus fra maden. Her kommer flere tips til gode madvaner:

  1. Sørg for at tilrettelægge det sådan, at dit barn først får mad, når han/hun er tilstrækkelig sulten. Et mæt barn har sjældent lyst til mad. Men tænk også på, at et for sultent barn har svært ved at koncentrere sig om at spise. Prøv dig frem og find ud af, hvilke tider, der passer din baby!

  2. Sørg for, at der altid er noget på bordet, som barnet plejer at acceptere. Men også gerne noget nyt, som kan udvide mad-repertoiret!

  3. Lad gerne babyen få sin egen ske eller mulighed for selv at tage hapser ved siden af det du giver. Det bliver som regel værdsat og er et godt skridt mod et mere aktivt spisende barn.

  4. Sørg for selskab, at der er andre, der spiser med ved bordet. Perfekt for babyen at have forbilleder!

  5. Stil ikke for høje krav og hav ikke for store forventninger til dig selv og dit barn, hverken når det handler om mad, der skal serveres, eller hvordan måltidet skal foregå. Stress og mad er en rigtig dårlig kombination. Få det bedste ud af det - det er godt nok!

Hvordan kan en dagsmenu se ud, når babyen er kommet i gang med mad?

Det er forskelligt fra baby til baby, hvor lang tid det vil tage, inden I kan følge en måltidsplan.Men et godt mål er, at være nået dertil, når babyen en omkring 10-12 måneder. Så kan det for eksempel se sådan ud:

Morgenmad: f.eks. grød og frugtmos

Mellemmåltid:** f.eks. banan eller yoghurt og frugtmos

Frokost: mad; hjemmelavet eller færdiglavet - bestående af f.eks. pasta/bulgur/kartofler + grøntsager/rodfrugter + fisk/kød/æg/bælgfrugt. Gerne lidt frugt eller bær til dessert.

Mellemmåltid: f.eks. lidt små, bløde hapser med leverpostej eller hummus

Aftensmad: almindelig mad; hjemmelavet eller købt. F.eks. bestående af pasta/bulgur/kartofler + grøntsager/rodfrugter + fisk/kød/æg/bælgfrugter. Gerne frugt eller bær som dessert her også.

Supplér om nødvendigt med lidt vælling eller grød med frugtmos inden sengetid.

Måltiderne kan eventuelt suppleres med brystmælk eller modermælkserstatning, hvis babyen antyder lyst dertil. Servér vand til hvert måltid.

Sara Ask

Skrevet af Sara Ask

Autoriseret diætist

Telefon

Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.

Download Preggers i dag

10k recensioner
  • Download
  • Download
  • Download