Frygt forud for fødslen
At føle frygt er en naturlig del af livet, at være bange ligeså. Men fødselssmerter kan også opleves som en positiv kraft, en motor, som driver kroppen og får dig til at fokusere på opgaven.
Læsetid: 4 min.
Ja, det gør ondt at føde børn. Trin et er altså, at du skal acceptere, at det er en del af processen. Men fødselssmerter er også noget ganske særligt og i bund og grund noget positivt. Du står på tærsklen til noget stort og samtidigt helt ukendt, så det er ikke spor mærkeligt, at du føler uro. Du ved, at det vil gøre ondt, men du har samtidigt ingen anelse om, hvordan det vil føles, hvilken slags smerte det egentlig handler om og hvordan det skal gå. Under graviditeten kan frygten for, at noget skal ske barnet under fødslen, også blive stærk. Dette er et naturligt beskyttelsesinstinkt, som vækkes til live for at forberede dig på dit kommende moderskab. Tænk på, at børn er udrustet med utrolige resurser for at kunne klare belastningerne under en fødsel og at alvorlige komplikationer er usædvanlige.
En anden helt naturlig frygt eller uro er, at du selv kan tabe kontrollen eller at der kan ske dig noget. Det er store perspektiver som åbnes op, når du indser, at et lille menneske snart vil få brug for dig, så det er helt rigtigt når du føler, at du må og skal være der. At føle rædsel forud for fødslen er altså både almindeligt og naturligt. Lær dig selv at håndtere skrækken og forstå, hvad det handler om, så den ikke vokser og kommer ud af kontrol og overskygger din oplevelse. Ved at forstå og acceptere din frygt, undgår du at den går over i panik, som kan udløse stress og dermed forværre dine forudsætninger.
Øv dig i forvejen på mødet med forskellige former for frygt, ved kropsligt at gøre det modsatte af din første, instinktive impuls. I stedet for at blive anspændt og trække vejret hurtigt og højlydt, så slap af og træk vejret dybt, roligt og lydløst. Hvis du har øvet dig på den teknik, vil du få stor glæde af den i forbindelse med veerne. Hjernen omstilles, frygten mindskes og du kan igen holde fokus. Betragt smerten som et værktøj, en kraft som er til for at lede dig gennem fødslen. Prøv at se smerten som et fænomen, som hænger sammen med belønningen - dit barn! Et tips kan være at deltage i et forberedende profylaksekursus, som kan gøre både dig og din partner betydeligt mere rolige og bedre forberedt forud for fødslen af jeres barn.
Hvis du deler smerten op i en biologisk og en følelsesmæssig smerte, får du en større forståelse for hvad der er hvad, og du kan ligeledes bedre forberede dig. Visualisér smerten som en 60 sekunders periode, og du vil forstå at den er begrænset og ikke uendelig. Mellem hver ve komme hvile, lang til at begynde med og kort til slut, men veerne har altid en begyndelse og en ende, hvor stærke de end må være. Denne viden kan hjælpe dig. Den biologiske smerte består af smertereceptorer og nerver i kroppen som videreformidler smerten til hjernen. Den følelsesmæssige smerte er meget individuel. Hvordan vi har det følelsesmæssigt, påvirker i høj grad vores smerteoplevelse. Hvis du er disponeret for depression og angst bliver smerteoplevelsen stærkere. Det samme gør sig gældende, hvis du føler mangel på tillid. Hvis du derimod føler dig rolig og tryg og stoler på dine omgivelser, kan du bedre håndtere smerten. Lykkes det dig at tænke “det gør ondt, men det er ikke farligt, jeg er ikke bange”, bliver smerten til at håndtere. Fødselssmerte er ikke som andre former for smerte, den er ikke nogen trussel.
Hvis du har brug for hjælp til smertelindring under fødslen, er du i din fulde ret og det er aldrig et nederlag. Tal med din jordemoder, så får du hjælp til at forberede dig. Vov at stole på personalets kompetencer under selv fødslen. Husk, at fødselssmerte er en meningsfuld og naturlig smerte, som hjælper dig med at samle kræfter, fokusere og præstere.
Skrevet af Preggers
Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.
Download Preggers i dag