Hvordan føles fødselssmerter?
Hvor ondt gør det egentlig at føde et barn? Fødselssmerte er svær at beskrive. På den ene side stor og stærk, på den anden side funktionel, motiverende - og forbigående.
Læsetid: 3 min.
Godkendt af Ingela Ågren
Certificeret jordemoder
Normalt taler man om akut eller kronisk smerte, men fødselssmerter er ingen af delene og adskiller sig helt fra andre smertetilstande. Vi har gennem historien lært, at smerte signalerer fare, død eller sygdom. Men veerne, som sætter en fødsel i gang, er tværtimod et signal om noget positivt. Nu kan det, man har ventet på og længtes efter, endelig ske!
Der findes ingen anden smerte med så positivt et budskab som fødselssmerte. Der findes heller ingen lignende tilstand, hvor smerten kommer og går, så man får muligheden for pauser, hvile, afslapning og at hente nye kræfter, inden næste bølge. Fødselssmerte er altså noget helt særligt. Havde det ikke været sådan, og havde kvinder ikke overkommet den, så havde forplantningen ikke fungeret og menneskeheden ikke overlevet. Hvis man som førstefødende føler sig urolig, er det en god idé at tænke på, at mange kvinder faktisk vælger at føde flere gange.
Det er naturligt at føle nervøsitet inden fødslen. Det gør ondt at føde, ingen tvivl om det, så det er godt at være forberedt og skaffe sig så megen viden om fødselsforløbet som muligt. Den allervigtigste forberedelse er at kunne håndtere og møde smerten, hvilket betyder, at det er vigtigt i forvejen at finde ud af, hvad der sker i kroppen under en fødsel. Det er en god idé at læse på stoffet og spørge jordemoderen/fødselslægen om mulige former for smertelindring. I dag har mødre en aktiv rolle i valget af smertelindring. Men fordi man aldrig kan forudsige, hvordan en fødsel vil forløbe, er det bedst ikke at bestemme for meget i forvejen. Prøv at kommunikere med jordemoderen under forløbet og vær forberedt på, at man kun delvist kan styre en fødsel.
En måde at møde smerten er ved at sætte lyd på og skrige. Det føles dejligt, men det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde, om man gør det eller ej. At skrige af panik er aldrig godt, for så spænder man og kæmper imod og det tager for meget på kræfterne. Men at skrige kan også få en til at slappe af i underlivet og lette på trykket. Det kan være godt, hvis man er bange for, at det skal gå for hurtigt under udvidelsesforløbet. Vil man have maksimal effekt af presseveerne, er det dog mere effektivt ikke at skrige netop da.
Det er som om det kan få kvinder, som har født børn, til at glemme smerten bagefter. Mange siger også bagefter at, hvis smerten og ve-arbejdet føltes eskalerende, når smerterne vitterlig kom i bølger med stigende kraft, så gik det alligevel godt, bare de kunne slappe af og prøve at trække vejret koncentreret mellem veerne. Følelsen under presseveerne, når kroppen tager over og forløbet ikke kan stoppes, kan opleves som overvældende og samtidigt utroligt fascinerende. Og bagefter får man belønningen.
Godkendt af Ingela Ågren
Certificeret jordemoder
Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.
Download Preggers i dag